Dette læserbrev er også bragt i Stiften d. 26. oktober, 2025.
Der findes efterhånden en opfattelse, især blandt unge mænd af, at atomkraft kan erstatte behovet for udbygning med vedvarende energi i Danmark. At det kan installeres nu, til lav pris og med høj sikkerhed. Og at al modstand må være følelsesladet, som Michael Christensen i Stiften 20. oktober kalder “rødstrømpet” … tak for man-splainingen, Michael.
Problemet med Liberal Alliances drøm er, at det er ikke et retvisende billede af virkeligheden. For det første må man skelne mellem “gammeldags” og “moderne” atomkraft. Den gammeldags er de dyre anlæg, der går over tid og over budget – fordi de skal bygges sikre nok. Det har vi nok alle hørt om, ingen grund til at rode mere rundt i det.
For det, som Liberal Alliance nok nærmere ønsker sig, er den “moderne” atomkraft, som de to danske virksomheder Saltfoss (tidligere Seaborg) og Copenhagen Atomics arbejder med. Disse teknologier baserer sig på “smeltet salt”, hvilket sikrer teknologien imod nedsmeltning. Så langt så godt.
Men problemet er, at vi ikke er så langt. Saltfoss har tidligere i år sagt, at man først er klar med et kommercielt koncept i midten af 2030’erne, og Copenhagen Atomics har mig bekendt ikke engang meldt noget ud, så det må være endnu senere.
Jeg er for så vidt åben over for muligheden for, at Aarhus kunne blive en foregangskommune på “moderne” atomkraft engang i fremtiden, men vi skal være ærlige med hinanden om tidsperspektivet og omkostningerne.
Og tidsperspektivet er altså tidligst engang midt i eller i slutningen af 2030’erne. Og klimamålene venter ikke. Tiden er til handling nu, så må moderne atomkraft hjælpe til, når det er klar.
Hvis vi engang skal overveje atomkraft i Aarhus, så skal omkostningerne være på plads – vi har dårligt råd til flere budgetoverskridelser. Og hvis vi engang skal overveje atomkraft i Aarhus, så skal vi til den tid tage bestik af behovet.
Hvis behovet til den tid eksisterer, hos Konstant og Kredsløb, så lad os kigge på det. Men hvis behovet ikke er der, og omkostningerne desuden ikke er i nærheden af vedvarende energi plus lagring, så kan jeg ikke se nogen årsag til at implementere atomkraft for enhver pris.
Og indtil moderne atomkraft er klar, kunne Aarhus jo passende tage ansvar for mindst 50.000 århusianeres grønne strøm ved at etablere et borgerejet vindmøllelaug, som Aarhus Vindmøllelaug foreslår det. Grøn strøm inden 2030.
Og sidst, men ikke mindst: Vindmøllerne på havnen kræver ikke tilskud – i modsætning til atomkraft. Der er Liberal Alliance i det mindste blevet ærlige om behovet for statsstøtte til at udvikle teknologien. Den er nemlig ikke på hylden og vil kræve mange års prototype-test, før vi kan regne med teknologien.
Tiden er ikke til at sætte den grønne omstilling på pause, men til at sætte gang i udbygningen af vindmøller på industrihavnen i Aarhus.
