Atomkraft i Aarhus – nej tak

Borgerejede vindmøller – ja tak!

Skal vi have borgerejede vindmøller på havnen, eller skal vi i stedet installere atomkraft? Spørgsmålet er her stillet meget simpelt op (fordi LA og DD gjorde præcist dette d. 22. januar 2025 i Aarhus Byråd), men svaret er ret komplekst. Fordi virkeligheden er kompleks. Og derfor fylder dette indlæg en del mere end dit normale 15-sekunders-feed. 🙂

Det korte svar er:

1. Nej, vi kan ikke få “moderne” atomkraft allerede i 2030, hvor vindmøllerne kan stå klar, hvis vi med “moderne” mener at teknologien ikke kan nedsmelte. Læs mere her.
2. Ja, vi kan godt få en anden slags “moderne” atomkraft hurtigere (men heller ikke i 2030), men så bliver det den almindelige teknologi vi kender, som godt kan nedsmelte. Læs mere her.
3. I begge tilfælde vil teknologien blive markant dyrere, end det vi kan opnå med vedvarende energi plus lagringsløsninger. Og i begge tilfælde bliver teknologimodningen / udrulningen meget sandsynligt forsinket og så vil vi altså skulle vente med klimahandling. Vindmøllerne er klar på hylden, og kræver bare, at byggetilladelsen bliver klar. Det vil den kunne blive i løbet af de næste to år.

Jeg har forsøgt at visualisere dette lange indlæg i flowchart-spillet nederst på siden, hvis du hellere vil læse argumenterne med et glimt i øjet 😉

Det længere svar er, at vi heller ikke har brug for baseload i det danske energisystem – hvilket jeg vil uddybe i resten af indlægget. Vi har brug for firming capacity / peaker-plants, til de dage hvor vinden ikke blæser, men ikke baseload. Det hører også med til svaret, at jeg synes atomkraft kan være en fornuftig tilføjelse til energisystemer, hvor udrulning af billig vedvarende energi – her især solenergi – ikke er muligt. Det uddyber jeg her.

Så, for at give et fyldestgørende svar er du hermed budt velkommen til en kort gennemgang af det danske (og aarhusianske) energisystem. Herefter gennemgås to udfordringer med vedvarende energi (VE), nemlig at solceller og vindmøller er afhængige af vejret, og dermed har vi nogle gange for lidt eller for meget VE. I forbindelse med gennemgangen af udfordringen gennemgås de teknologiske løsninger, der er på hylderne i dag. Til sidst kigger vi nærmere på både “gammeldags” men også “moderne” atomkraft, som mulige teknologier på fremtidens hylder.

Når du har læst igennem det hele, vil det stå klart, at jeg ikke mener der er et sikkerhedsargument, da jeg antager at gode ingeniører, i de relevante lande, gør deres arbejde. Jeg synes desuden atomkraft er et godt alternativ til fossile brændsler i de lande, hvor sol og vind er vanskeligt at få plads til. Min eneste anke er pris og teknologimodenhed. Og så forstår jeg ikke hvorfor vi absolut – i lille Danmark – skal til at bruge penge på noget, som allerede får milliardstøtte i de store lande.

Jeg kan dermed godt se en fremtid (+2040) hvor moderne atomkraft er blevet billigere, fordi de store lande har testet det, og hvor vi så kan udnytte teknologien i Aarhus. Og jeg er i princippet for at vi fjerner forbuddet fra 1985 imod atomkraft i energiforsyningen, men Energistyrelsen bør først foretage en analyse af, hvad det vil koste Danmark at gøre klar til atomkraft (og hvornår moderne nedsmeltningsfri atomkraft kan være klar) – for det bliver dyrt for Danmark, og de penge kan vi så ikke bruge på andre, mere nødvendige ting.

Så hvorfor skriver jeg overhovedet dette indlæg? Af flere årsager:

1. Der eksisterer efterhånden en opfattelse i befolkningen at vi sagtens kan undvære udbygningen med vedvarende energi (VE) fordi “atomkraft” bare kan installeres nu, at det er billigt, sikkert, etc.
   • Det er forkert. Gammeldags atomkraft har vi ikke brug for og moderne atomkraft er ikke “klar på hylden”.
2. Det betyder folk i lokalsamfund (og politikere i byråd…) i god tro stemmer imod mere VE.
   • Det er uheldigt, fordi det forsinker den grønne omstilling.
3. Vi kommer til at bruge 100vis af millioner og skal ansætte 100vis af statsansatte på blot at skulle skabe rammerne om atomkraft i DK, inkl. regler om affald. Dernæst milliarder på statsstøtte af atomkraft, som det ses i Sverige.
   • Det er uheldigt når VE-teknologierne allerede er her. De penge og mennesker kunne være brugt bedre på velfærd. Og nej, jeg siger ikke vi kan køre 100% på vind og sol, men vi kan udnytte de teknologier vi allerede har bedre – og det kan gøres hurtigere og billigere end atomkraft i Danmark.

Indholdsfortegnelse

Figurliste

• Figur 1: Danmarks elforbrug inkl. vedvarende energi – opgjort per dag
• Figur 2: Elproduktion, forbrug og pris, de seneste 14 dage i slut februar 2025
• Figur 3: Danmarks elforbrug inkl. vedvarende energi over 20 år – opgjort per decil
• Figur 4: Danmarks Energistrømme i 2023
• Figur 5: Udviklingen i det danske energinet fra 1985 til 2015
• Figur 6: Produceret terajoule elektricitet og varme i 2024 – decentrale og centrale kraftværker
• Figur 7: Produceret terajoule elektricitet og varme baseret på brændselstype i 2024  – decentrale og centrale kraftværker
• Figur 8: Vind og solcellers andel af forbruget fordelt per måned i 2024
• Figur 9: Kapacitetsfaktorer for en “typisk” havvindmølle for hhv. januar og juli 1979-2017
• Figur 10: Produktion og langsigtet prognose for olie
• Figur 11: Udvikling i udledninger og optag af CO2e på tværs af sektorer 1990-2035, mio. ton CO2e
• Figur 12: Fremtidens grønne fjernvarme fra Kredsløb
• Figur 13: Naturgasprisen i Danmark fra år 2019-2024
• Figur 14: Elprisen i Danmark fra år 2000-2023
• Figur 15: Elpriser for privatforbrugere
• Figur 16: Elpriser for erhverv
• Figur 17: Produktion og langsigtet prognose for salgsgas
• Figur 18: Levelized cost of electricity – Fraunhofer, July 2024
• Figur 19: Solcelle effektivitet, udvikling 1975-2025
• Figur 20: Californiens elmix d. 23. februar 2025
• Figur 21: Californiens elmix 2018-2025
• Figur 22: Elkedlers bidrag til fjernvarmen i Danmark i april 2024
• Figur 23: Varmepumpernes indtog i Danmark 1991-2024
• Figur 24: Elforbruget i fjernvarmeproduktionen 2009-2024
• Figur 25: 12/12-2024, den dag vi manglede vind
• Figur 26: Elforbruget fra 1990-2035 fordelt på sektor og typer
• Figur 27: NextEra view on generation types in light of expected US demand increase
• Figur 28: Vindmøller eller atomkraft i Aarhus i 2030?

Forord

I dette forord vil jeg beskrive, hvordan jeg ser atomkraftens historie i Danmark og hvordan den moderne debat foregår.

Danmarks historie med atomkraft

Jeg er født i 1981, så jeg var ikke med til anti-atomkraftmarcherne tilbage i 1970erne. Folk var bange for atomoprustningen under Den Kolde Krig, og man blev i forbindelse med Three-Mile-Island-ulykken i 1979 også bekymret for atomkraft, især da atomkraften kom tæt på, ifbm. at svenskerne byggede Barsebäck, lige op ad København i 1975.

I Danmark besluttede man sig for i 1985 at gå en anden vej, ved at give gode betingelser for vindmøller i det blæsende Danmark. Vi har ikke mange naturressourcer, men hvis du har gået en tur på Vestkysten så har du mødt én af dem. Det blæser også på Østkysten. Ikke lige så meget, men nok til at vindmøller giver mening. Siden har Danmark tjent milliarder på vindmølleteknologi og har i øjeblikket mere end 34.000 ansatte. Det var en god investering dengang.

De senere år har “atomkraft” fået medvind i debatten, men jeg mener det er på et meget forsimplet grundlag, ofte udlagt som at “når vinden ikke blæser og solen ikke skinner så har vi behov for atomkraft”. Jeg vil i denne kronik redegøre for hvorfor jeg ikke mener det er en fornuftig udlægning.

Debatten er vanskelig

Debatten er vanskelig pga. menneskerne og de argumenter, de medbringer, hvoraf mange af dem desværre bærer præg af stråmænd og whataboutism. Det er ekstremt svært at forsvare teknologier der findes i dag imod teknologier der måske engang findes, i et omkostningsniveau vi kan bruge til noget. Og noget af modstanden er selvfølgelig godt pumpet op af fossile interesser og konspirationsteorier… men lad os i det følgende prøve at være saglige:

Typerne, der præger debatten

Jeg ser to typer mennesker der i dag advokerer for atomkraft som en teknologi, der kan redde klimaet – “hvis bare folk forstår hvor dårlige vindmøller og solceller er og kunne droppe deres følelsesbetingede frygt for atomkraft”. Den ene type er dem, der bor i nærheden af et foreslået vindmølleprojekt, og som leder med lys og lygte efter årsager til hvorfor horisonten ikke skal ændres. Den anden type er den intellektuelle, der har læst grafer og postulater på atomkraftjatak.dk, og meget hovmodigt fører sig frem på sociale medier. Man må give dem, at de er meget koordinerede.

Fælles for dem, er dog at ikke umiddelbart har sat sig ind i udfordringerne for det danske energisystem, mens udfordringerne med atomkraft nedtones. Ofte forventes “moderne atomkraft” at være klar til implementering i dag. Det er svært at diskutere energisystemets behov, med disse to overbeviste typer.

Begge typer gør den grønne omstilling en bjørnetjeneste ved at forestille sig, at moderne atomkraft skulle være klar til implementering i dag.

Men det mest problematiske ved debatten er dog behandlingen af redelige forskere på bl.a. Aalborg Universitet, forskerne bag rapporterne Fakta om Atomkraft Version 1 og Version 2, og denne peer-reviewed artikel fra oktober 2024. Behandlingen både på de sociale medier er én ting, men hvordan voksne mennesker kan få sig selv til at gå ind på én af forskernes privatadresser og sætte “atomkraft ja tak” klistermærker op – det forstår jeg slet ikke.

Der findes også en tredje type, som er mere midtersøgende, men som overvældes af det forsimplede argument “hvad gør vi når vinden ikke blæser og solen ikke skinner?” Det er denne tredje type jeg håber man kan nå ind til med fakta, og som jeg håber her vil sætte pris på denne nuancerede gennemgang af den ellers polariserende debat. Og jeg håber at læsningen af dette indlæg kan bibringe til oplysning og ikke blot følelsesladede meningsudvekslinger.

Svaret er på det simple spørgsmål er, at det løser vi på den billigste og mest klimavenlige måde – og de to ting skal hænge sammen. Vi har en begrænset mængde ressourcer til at løse både klima-, trivsels- og alle de andre kriser Danmark og Aarhus skal prioritere at løse (eller rettere, hjælpe med til at løse).

Argumenterne imod solceller

• Solen skinner ikke altid: OK, den tager vi i løbet af dette indlæg
• Netintegration: OK, den tager vi i løbet af dette indlæg – og nej, nettet bliver ikke dyrere af vedvarende energi
• Materialeforbrug: 85% af materialerne kan genbruges, og der arbejdes på resten
• De fylder for meget
  • Hvis vi skal have 1 GW sol i kommunen vil det fylde ca 1,6 km2. Der er 370 km2 i kommunen, det er altså 0,3% af arealet vi skal benytte til sol. Når vi kan lagre energien fra den 1 GW solceller har vi faktisk strøm nok til hele kommunen bare fra den mængde solceller.
• Jeg har ikke lyst til at bo tæt på dem: OK, det er så noget vi kan være uenige om
• Er der flere gode?

Argumenterne imod vindmøller

• Vinden blæser ikke altid: OK, den tager vi i løbet af dette indlæg
• Netintegration som med solcellerne: OK, den tager vi i løbet af dette indlæg
• Materialeforbrug: 97% af materialerne kan genbruges inkl. vindmøllevinger lavet siden 2022. Og de gamle vindmøllevinger kan allerede nu bruges til lydisolering, cement, etc., læs bl.a. mere på decomblades.dk/. Grunden til at de ofte ikke genanvendes nu er, at det er en dyr proces. Det nye siden 2022 er, at det er blevet billigere at genanvende vingerne.
  • Man læser fra tid til anden et argument imod vindmøller at de “kun” holder i 30 år, imod atomkraft på 60 år. Tjo, men efter 30 år kan man opsætte nye, større, endnu billigere vindmøller. Og sådan som finansielle investeringer fungerer, kan det meget vel være samfundsøkonomisk billigere at installere et billigt vindmøllekraftværk i to omgange end ét – dyrere – atomkraftværk, der holder i 60 år (og husk, materialerne kan genbruges).
  • “Vindmøller udleder mikroplast og PFAS”: Det er rigtigt, men niveauet er meget lavt, omkring 600 kg om året. Bildæk udleder til sammenligning omkring 5.000 tons mikroplast om året. Og angående PFAS er der ikke fundet PFAS over den accepterede grænse, som skyldes vindmøller.
• Skyggekast:
  • Vindmøller er blevet kaldt “flimmermaskiner” i læserbreve i Aarhus, men det er heller ikke virkeligheden. Faktum er at loven siger at skyggekast max må opstå 10 timer om året hos nærmeste nabo, læs bl.a. mere her.
• Støj:
  • Støj opfattes meget individuelt. Alle, der har boet op ad en motorvej ved, hvor træls støj kan være. I nedenstående forsøger jeg ikke at beskrive at støj ikke er et problem – jeg forklarer dog, at vi i Danmark – lovgivningsmæssigt – er særdeles opmærksomme på støj, og vi har – som et af få lande i verden – regler for lavfrekvent støj. Det er også væsentligt at nævne at vi i Danmark har gamle vindmøller stående, som blev opført før de nuværende støjregler – og hvis man bor tæt på disse, forstår jeg udmærket, at man kan være generet af støj. Men moderne vindmøller skal overholde strenge støjkrav.
  • Det bliver meget teknisk i det følgende, men i Danmark har vi regler for hvor meget vindmøller må støje, bestemt ved lov:
    • Regler om almindelig støj (målt ved 1/3-oktavbåndene 20 hz-10.000 hz) er opdateret så sent som Januar 2026 med Vejledning 84. Det gældende støjniveau er fastsat til at må være max 37 dB i boligområder når vinden blæser let (6 m/s). I Aarhus når vindhastigheden ofte op på 8 m/s, og her er grænsen 39 dB. Til sammenligning er støjniveauet på et bibliotek ca. 40 dB.
      • Dette støjniveau sikres iflg. loven ved at man ikke må stille vindmøller op tættere på en nabo end fire gange totalhøjden. Dvs., for en 150 meter høj vindmølle skal man altså efter 600 meters afstand ikke kunne skelne vindmøllen fra baggrundsstøjniveauet på de 37-39 dB, som nævnt ovenfor.
    • Regler om lavfrekvent støj (målt ved 1/3-oktavbåndene 10-160 hz) er bestemt ved lov 2012 (som nævnt BEK1284, 15. dec. 2011), og fastsættes til max 20 dB i beboelsesrum.
      • Regler om “infralyd”, dvs. støj med en frekvens under lavfrekvent støj, citeres også af modstandere, som et oplevet problem. Jeg kan simpelthen ikke finde nogen fagfællebedømt forskning, der viser, at infralyd skulle være et reelt problem, og det kan miljøstyrelsen heller ikke. I den henseende var der i 2021 åbenbart en sag i fynske medier, som refererede til infralyd i Tyskland, som er de-bunked her.
      • For så vidt angår spørgsmål om hvorfor man ofte beregner, i stedet for måler, støjen hos naboer, er det også belyst her, her, og her– at der ikke er systematiske forskelle mellem beregning og måling, men at måling er ekstremt svært pga. lokale baggrundsstøjforhold. Målinger foretages oftest ift. ISO9613-2, men andre valideredemodeller benyttes også, eks. WindSTAR og Nord2000.
    • Hvis du er nabo til en vindmølle og du er generet af støj, kan du klage over støjen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Hvis du får medhold i klagen, og støjen ikke kan minimeres, skal vindmøllen tages ned. Derfor er vindmølleproducenterne meget opmærksomme på, at deres produkter overholder støjreglerne.
    • Det medfører altså, at gamle vindmøller er godkendt efter gamle bekendtgørelser. Nye vindmøller støjer derfor mindre end gamle vindmøller, da reglerne om støj er blevet skærpet over årene.
  • Slutteligt kan der henvises til at Kræftens Bekæmpelse i marts 2019 færdiggjorde en omfattende helbredsundersøgelse ifbm. vindmøllestøj, som er gengivet her (Folketinget) og her (Sundhedsministeriet), hvor der ikke blev fundet direkte sammenhæng mellem vindmøllestøj og alvorlig sygdom. Der fandtes øget brug af sovemedicin hos naboer, hvor støjen overskred 40 dB – men ikke en kausal sammenhæng. Hvis du gerne vil læse, hvordan sådan en undersøgelse kan tolkes forskelligt, afhængigt af hvilke briller man har på, kan det gøres på følgende links:
    • 13. marts 2019: Studie: Høj vindmøllestøj øger behov for sovemedicin | BT Samfund – www.bt.dk
    • 14. marts 2019: Vindmøllestøj øger risiko for søvnproblemer og depression hos ældre | Ingeniøren
    • 26. marts 2019: Misvisende konklusion på delanalyse om vindmøllestøj | GridTech
    • “marts” 2019: Sundhedsundersøgelsen frikender ikke landvindmøller – Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller
• De slår fugle ihjel. Ja, men ikke mange, og der er mange årsager til at fugle bliver slået ihjel af interaktion med mennesket.
• Jeg har ikke lyst til at bo tæt på dem: OK, det er så noget vi kan være uenige om
• “de er ikke grønne”… se mere her fra Energistyrelsen om, hvad forskningen rent faktisk siger om vindmøllers miljøpåvirkning
• Er der flere gode? Se også her og her, fra Viden Om Vind, hvor der er saglige svar på mange spørgsmål.

Og argumenterne for “atomkraft”? Dem gennemgår jeg i bunden af indlægget, men grundlæggende er argumentet “hvis bare moderne atomkraft (SMR) bliver lovligt i Danmark så er alle vores udfordringer løst, og fordi alle udfordringerne kommer fra vedvarende energi så skal vi bare erstatte VE med SMR og alle der ikke blindt går ind for ny atomkraft, er ofre for deres følelser”.

Og jeg er træt af det argument, fordi man fremhæver en løsning, der ikke findes. Den kan måske findes engang efter 2035, og måske bliver det billigt nok, til at blive relevant. Men i dag er det ønsketænkning, så vi skal under alle omstændigheder ikke droppe projekter, som vindmøllerne på havnen, til fordel for noget, der måske findes engang.

Faktum er, vi har de vedvarende energiteknologier i dag. Vi er allerede ved at bygge dem. Tiden er ikke til at stoppe VE-projekter fordi man foregøgler danskerne at moderne atomkraft er klar og billigt nu. Hvert år vi udskyder mere VE er et år vi mangler i kamp mod klimaforandringerne. I kamp mod tiden. Tiden er ikke til ønsketænkning, tiden er til at vi accepterer at der står en vindmølle 1,5 km fra mit vindue.

Det danske energisystems behov

Når man analyserer et problem, er det vigtigt at gå til problemet uden forudindtaget holdning. Hvis man har indstillet sig på at atomkraft er løsningen, så bliver det uvæsentligt hvad problemet er. Eller sagt på en anden måde, hvis det eneste værktøj man har er en hammer, bliver alle problemer til søm. Når man analyserer Danmarks energiudfordringer og de mulige løsninger, bliver det klart at atomkraft ikke er den hammer vi har brug for.

Klimarådets Niels Buus Kristensen sagde det meget rammende på høringen på Christiansborg d. 16. Nov., 2023; ”ønske om atomkraft er ikke lig behov for atomkraft”.

Så simpelt kan debatten indrammes. Jeg vil her nuancere debatten, fordi jeg VED at borgerlige debattører vil bruge atomkraft som røgslør for at undgå at tage stilling til at den grønne omstilling også ville kunne ses fra udsigten i et højhus. Det kan det meste, sjovt nok.

Og jeg medgiver, at når man, som jeg, har arbejdet 14 år i vindbranchen kan man siges at have en forudindtaget holdning til vedvarende energi (VE). Men i nærmest alle årene har én af mine opgaver været at kigge på konkurrerende teknologier, for at kunne analysere omfanget af det potentielle problem virksomheden stod overfor. Det arbejde har også ført mig til Energistyrelsens udmærkede databank, hvorfra jeg har lavet flere af graferne i denne saga. De første to (figur 1 og 2) viser hvordan energisystemet dagligt varierer over året og dagligt, og den tredje (figur 3), viser udviklingen de sidste 20 år.

Hvis man nøjes med at se på figur 1 og 2 kan man se to ting: For det første kan man se at vores elproduktion varierer over året og dagligt. For det andet; på nogle tidspunkter mangler vi energi (og på få tidspunkter producerer vi for meget). Det bliver tydeligt, når man bryder data op per dag og time, men er sværere at se når man blot kigger på et årsgennemsnit.

Figur 1 og 2 viser tydeligt udfordringen med vindstille dage, og især 12. december huskes for en høj elpris. Det er derfor vigtigt at huske hvor vi er kommet fra, og hvor vi er på vej hen. Figur 3, der viser udviklingen er således nødvendig at forstå, for at undgå panikløsninger.

En vigtig lære fra figur 1 er også at se på den grønne del af grafen. Det er landvindmøllerne. Danmark har nærmest ikke sat landvindmøller op de sidste 4-5 år, og Aarhus har ikke sat vindmøller op i knap 25 år. Alligevel leverer landvindmøllerne, baseret på relativ gammel teleologi.

Hvis vi i stedet zoomer ind på de seneste 14 dage, som på nedenstående figur 2, kan man også godt se den fluktuerende produktion fra solceller og vindmøller. Også her bør det være indlysende at løsningen på fluktuerende produktion ikke er en fast bund (aka. “baseload“), der bare skubber udfordringen op ad – løsningen for Danmark må nødvendigvis også være fleksibel.

Og lad os så kigge på udviklingen (figur 3, nedenfor). Den øverste linje er forbruget, som ikke har ændret sig meget de sidste 20 år (38 TWh i 2024). De to nederste linjer viser den årlige andel af Danmarks forbrug, der kommer fra vind og sol.

I 2005 dækkede vedvarende energi således under 10% af forbruget i 40% af tiden (mørkeste grå med fed). I 2024 var det tal faldet til at under 10% af forbruget dækkes i 7% af tiden – dvs. i 93% af tiden leverer vedvarende energi mere end 10% af forbruget (mørkeste grøn med fed). Jo mørkere grøn farve – jo mere VE er der i systemet, i det pågældende år.

I al sin enkelthed viser grafen at andelen hvor VE ikke kan dække elektricitetsbehovet er faldende, særligt siden solenergi rigtigt begyndte at levere i 2022 og 2023.

Det er én af de grundlæggende trends der fører til at atomkraft ikke vil være relevant i en dansk sammenhæng. Det er altså ud fra en ren business case betragtning jeg mener atomkraft er spild af tid at diskutere. Fremtidens elsystem vil være mere og mere præget af VE, og det antal timer et atomkraftværk hypotetisk ville skulle køre, bliver færre og færre.

Det bør være tydeligt fra figur 1 og 2, at behovet for det danske elsystem er fleksible enheder, der er billige at starte og slukke. Behovet er dermed ikke atomkraftværker, som skal køre hele tiden, for at holde omkostningerne nede.

Jeg vil nu nævne nogle af udfordringerne for energisystemet i Danmark, og bagefter nævne de relevante løsninger. Udfordringerne er vigtige at sætte sig ind i, i stedet for at fremhæve “den vindstille vinterdag” som et kæmpe problem for Danmark. Ja, det er én af de største udfordringer for energisystemet i dag, men det er ikke et stort problem for Danmark at løse her i 2025, og det bliver det heller ikke i 2030. Vi skal selvfølgelig sørge for at de billigste og mest klimavenlige løsninger på udfordringen er klar i tide.

Dansk energi i 2025

Det danske energisystem består i dag af ca. 40% varme (til opvarmning af husholdninger og erhvervsbygninger), 20% går til elektricitet og ca. 40% af energistrømmene kommer fra olie (primært til brug i personbiler), som det fremgår af nedenstående sankey diagram fra Energistyrelsen.

Gennemsnitligt over året skal vi bruge varme svarende til ca. 4 GW varme leveret fra varmepumper (dvs. uden prissignaler, hvor man betales for at udskyde varmebehov), og vi har ca. 2 GW installeret i dag. En rigtig kold vinterdag ville vi således skulle bruge over 8 GW varmepumper (hvis vi besluttede os for at dække hele behovet med varmepumper, hvilket ikke er effektivt).

Termiske kraftværker og fjernvarmen

I Danmark leveres i dag meget af det varmebehov som ses på ovenstående Sankey-diagram (figur 4) fra såkaldte termiske kraftværker (de 27 PJ i den lyseblå farve i højre side), dvs. kraftværker der “brænder noget af”. Det kan være kul, gas, olie, og i fremtiden biomasse og biogas (og affald). I Danmark benytter man både små decentrale kraftværker, og man kan se udviklingen, nedenfor i figur 5, her fra Energistyrelsen.

Vi er altså gået fra få store kraftværker, til en masse små decentrale kraftværker (289 aktive i 2024). Når jeg senere kommer ind på peaker-kraftværker, så er det præcis de små decentrale kraftværker jeg forestiller mig vil blive omdannet til fremtidens peaker-kraftværker. Det vil altså også blive billigt at omdanne nogle af de små decentrale kraftværker vi allerede har, til nye kraftværker, der kan køre på eks. brint. Samtidig kan vi – uden meromkostning – bibeholde de decentrale kraftværker, der kører på eks. biomasse, men altså i et meget begrænset omfang ift. i dag. Det er også de decentrale kraftværker der ses med den mellemste lyseblå farve i figur 2 (ikke helt lys, ikke helt mørk 🙂 ).

Nedenfor (figur 6) er en oversigt fra Energistyrelsen (som jeg har behandlet i Excel) over hvor meget strøm og varme de centrale og decentrale kraftvarmeværker leverede i 2024 – i terajoule (Til sammenligning med Sankey diagrammet i figur 4 er 1 PJ = 1000 TJ = 277.778 GWh).

Vi ser altså at de små kraftvarmeværker leverer langt mere til sammen end de centrale, og de leverer i højere grad varme end elektricitet. Det er godt nyt for varmepumperne, som vi skal have indfaset hurtigst muligt.

Kigger vi et spadestik dybere i brændselstyperne ses det at de 289 decentrale kraftvarmeværker bruger mange forskellige slags brændsler, mens de store kraftværker (pånær kulsorte Esbjerg og Aalborg) primært fyrer med biomasse.

Vi er i Danmark heldigvis ret forbundet med fjernvarme, og netop i fjernvarmen bliver det (vha. elkedler og varmepumper) billigt at omstille til en grønnere elforsyning, og selskaberne er i gang. Og heldigvis er antallet af fjernvarmekunder stigende med 50.000 nye kunder i 2024!

Et realistisk mål for varmepumper inden for de næste fem år er nok 2 GW mere, men det er nok urealistisk at tro, at vi kan nå op på de 8 GW strøm til varmepumperne, så her vil vi skulle bruge peaker-kraftvarmeværker tilsluttet til fjernvarmen, varmelagre, fleksible mekanismer (f.eks. prissignaler) og import af el til varmepumperne, til spidsbelastninger.

I dag leveres meget af den strøm vi bruger fra de termiske kraftværker, der skal køre, for at levere varmen. Når vi erstatter varmen fra de termiske kraftværker med varmepumper, bliver vores elforbrug også lavere (læs mere her om primær energi og COP). Dette gør opgaven med den grønne omstilling nemmere (modsat hvad modstandere af VE vil have dig til at tro), og vi vil altså dermed i fremtiden skulle bruge færre termiske kraftværker – og de peaker-kraftværker vi skal bruge i spidsbelastninger vil også være færre end i dag.

De termiske værker brænder i dag forskellige typer biomasse af (som bl.a. ses på figur 7, ovenfor), og det fylder, i min optik, for meget i energisystemet i dag. Vi skal mindske afhængigheden af biomasse (jeg forklarer her hvorfor). Aarhus har mål om meget mindre biomasse i 2030.

På elektricitetssiden skal vi eks. juleaften bruge ca. 6 GW ved aftensmadstid, men gennemsnitligt over året er det nærmere 5 GW. Effekten i elsystemet leveres nu primært af vindmøller (ca. 60%) og solceller (ca. 10%). Disse to teknologier komplimenterer hinanden fint, hvor solcellerne selvfølgelig leverer forår, sommer og efterår. Men det er især om vinteren vi har brug for energien, og her er det primært vindmøllerne, der leverer (se figur 8 nedenfor).

Zoomer vi mere ind på hvordan vindhastigheden er bedre om vinteren, kan det visualiseres på følgende billede, som jeg selv har lavet fra offentligt tilgængelige vinddata fra Holland. Som det ses på grafen producerer vindmøller mest energi om vinteren, fordi gennemsnitsvindhastigheden er højere. Man kan også se forskelle på “gode” og “dårlige” vindår. Det er klart, at vindhastigheden på Aarhus Havn generelt er lavere end de hollandske data fra en kystnær måling, men landvindmøllerne bliver designet specifikt til vindhastigheder som på Aarhus Havn, så derfor kan vi godt sammenligne.

Kigger vi tilbage på figur 4, og ser på olien (som vi brænder for meget af i biler, lastbiler, skibe og fly) ser vi at energiandelen fra olie fylder olien tæt på 40% af Danmarks energiforbrug. Husk det, når nogen siger “jamen vind fylder kun 15% af energiforsyningen”… så er det fordi de tæller olien med… og så længe vi kører oliebiler er det jo umuligt for en elforsyning at understøtte dette. Heldigvis er vi på vej over i elbilerne. Og allerede i disse tidlige år, selv med relativt få elbiler, ser vi signifikante indhug i olieforbruget (og derfor stigning i elforbruget). De langsigtede prognoser fra Energistyrelsen viser heldigvis også en forventet reduktion i olieproduktionen herhjemme, som ses af figur 10, nedenfor:

Udfordringen for Danmark er altså primært at få olien ud af transporten og sekundært at få naturgassen og biomassen ud af fjernvarmen. Og heldigvis findes løsningerne her allerede; elbiler og varmepumper.

Et lands forureninger foregår også uden for energisektoren, hvilket tydeligt ses i nedenstående graf fra Klimaministeriet. Landbrug og transport er de sektorer der fortsat fylder mest i de danske udledninger, også efter 2030 (også efter Den Grønne Trepart er implementeret):

Ser man på ovenstående graf (figur 11) kan man også let argumentere for at diskussionen om “vind eller atomkraft” er lidt overflødig… Størstedelen af Danmarks forurening kommer således fra vores enorme produktion af dyr til spisning, og vi eksporterer noget nær 90% af både levende dyr og kød – knap 4 mio. svin om året (og ca. 200.000 tons svinekød).

Det er derfor min anden mærkesag er grønnere køkkener (og tredje mærkesag bedre offentlig transport).

Dansk energi frem mod 2030

Én af udfordringerne i et energisystem baseret på vedvarende energi er (som nævnt ovenfor) når vinden mangler juleaften. Det kaldes også mangel på “effekttilstrækkelighed” i Energinet-termer, og det vurderes at hvis vi (og vore nabolande) IKKE gør noget, så får vi problemer med effektknaphed efter 2030. Og pointen med at fortælle om alle de ting der er på vej er netop at minde om at vi (politikerne sætter retningen, Energinet leverer handlingen) GØR noget. Energinet analyserer sig frem til at det er sandsynligt at vi kan mangle strøm i landet i 36 minutter i 2034 – hvis vi ikke gør noget, og hvis landene omkring os ikke gør noget. Når vi sætter vindmøllerne op på Aarhus Havn gør vi noget.

Energistyrelsen har i skrivende stund (juni 2025) sendt et lovforslag i høring om at undersøge hvordan et kapacitetsmarked kunne fungere i Danmark, noget som allerede er på plads i bl.a. England, hvor kapacitetsmarkedet betaler peaker-plants for at stå klar med firm kapacitet. Firm kapacitet er dermed altså IKKE et atomkraftværk, som kører hele tiden.

Hvorom alting er, er 2030 lige om hjørnet og i Danmark venter vi på beslutninger om nyt havvind udbud, og et brintrør, der kan understøtte behovet for de nye havvindmøller. Uden brintrøret behøver vi ikke så mange havvindmøller som foreslået, medmindre andre nye store forbrugsenheder integreres (eks. nye datacentre).

Men tilbage til energisektoren.

Aarhus’ energi i 2025

I Aarhus, det herrens år 2025, kommer det meste af vores energi i kommunen fra biomasse (termisk energi og fjernvarme, som beskrevet ovenfor) på Studstrupværket. På Lisbjergværket brænder vi affald og biomasse af, og det er ligesom det. Aarhus skal tage ansvar, og der er heldigvis flertal i byrådet for en relativt ambitiøs klimaplan (selvom det altid kan blive mere ambitiøst…).

Aarhus’ energi frem mod 2030

For så vidt angår Klimaplanen 2030 for Aarhus, er der ikke meget tid til at nå i mål med udfordringerne, som bl.a. indeholder at udfase biomassen fra Studstrup (69% af Aarhus energibehov i 2022 fra Klimaplanen, s. 5), hvilket er en stor udfordring for Kredsløb. Men zoomer man ud, og ser på Aarhus samlede klimaaftryk, ses det hurtigt, at problemerne efter 2030 ikke er i energiforsyningen, da omkring halvdelen af Aarhus udledninger vil komme fra transporten i 2030.

Men hvis vi dog fokuserer på energiforsyningen i sig selv, er det bedste billede på fremtiden denne plan fra Kredsløb, som fint viser, at vi overgår fra biomasse til en masse forskellige løsninger i fjernvarmen, hvor vi har et forbrug på omkring 3.000 GWh om året. På elektricitetssiden har vi et forbrug på omkring det halve i dag, men det vil også forøges, da mange af de nedenstående teknologier til fjernvarmen skal baseres på elektricitet – grøn elektricitet. Kredsløbs egen vurdering er at behovet stiger til 500 GWh om året i yderligere elektricitet for at opnå nedenstående plan. De fire vindmøller på havnen kan levere ca. 100 GWh af det.

For dog overhovedet at nå til 2030 – og til at løse udfordringen i energisystemet skal vi i løbet af de næste fem år have installeret noget vedvarende energi (VE)… Men, i modsætning til Danmark, har vi i Aarhus nærmest ingen VE installeret, og vi importerer derfor en masse strøm fra nabokommunerne. Her må vi nødvendigvis trække vores del af læsset, og Aarhus Havn er det perfekte sted for opstilling af 24 MW vedvarende energi i form af vindmøller. Kommunens klimaplan indeholder i alt 10 vindmøller.

Derudover vil kommunens klimaplaner om at lade 1 GW solceller opføre (på et i alt 1.600 ha stort areal) gøre et kæmpe indhug i vores elmix (og dække knap ca. 50% af vores forventede forbrug på 2900 GWh i 2030).

Og så lander der 400 MW havvind fra Anholtparken ved Trige, hvilket også vil give os grøn strøm. Anholtparken er dog bygget af Ørsted, udbudt af staten, og det er ikke givet at Ørsted ikke sælger strømmen via en PPA til en privat virksomhed.. Og måske kommer der i fremtiden en havvindmøllepark længere ude i Kattegat? Men ud over at de også kan vælge at sælge strømmen til eks. et datacenter, er havvindmølleparker store investeringer, og nogle gange bliver de udskudt. Min mormor havde et godt udtryk; “håb i den ene hånd og spyt i den anden, og se hvilken der fylder op først”. Jeg håber på mere havvind, men havvind er dyrere end landvind, og lokale vindmøller har andre fordele. Ansvar og lokal forankring.

Udfordringen i Aarhus er selvfølgelig næsten den samme som for Danmark; vi skal også have fleksible teknologier, herunder varmepumper (som jeg vil forklare nærmere nedenfor).

Og ja, vi bliver ikke 100% selvforsynende i kommunen med de 10 vindmøller og 1 GW solceller – men det er ansvarligt – og et rigtig godt skridt på vejen.

Men nu tilbage ud i helikopteren til Danmark, for at beskrive den overordnede udfordring (dage som 12. december).

Sådan dannes elprisen

Elprisen dannes i Norden på NordPool, og prisen fastsættes oftest af prisen på gas (når den altså ikke er tæt på nul fordi vi har sol og vind nok). Det sker via en mekanisme der kaldes merit-order-effekten, som betyder at det det billigste kraftværk, der dækker den sidste kilowatt behov i elnettet er det, der sætter prisen for ALLE dem, der har budt ind, dvs. operatører af vedvarende energi får samme høje pris som ‘sidste kraftværk’ (dvs. det kraftværk, der tændes sidst – typisk et gaskraftværk). Det betyder altså også, at “atomkraft” vil ikke ændre det store på, hvordan merit-order-effekten virker, i en fremtid baseret på vedvarende energi. Atomkraft kan måske mindske antallet af timer, hvor prisen på gas definerer elprisen i NordPool.

Vi kommer til at se frem til nogle år, hvor vi ofte ser meget lave elpriser, og nogle gange meget høje elpriser. Når vi får elektrificeret samfundet, bl.a. med inkludering af BESS-systemer, så vil disse udsving blive mindre. Men det er absolut ikke uden sine udfordringer, og vi burde som samfund (inkl. vores naboer) se på, hvordan merit-order-effekten kunne forbedres, så det ikke er prisen på gassen, der afgører prisen på den del af strømmen, der kommer fra vedvarende energi. For da vi i elprissammenhænge er en lille mus, der bl.a. er tilsluttet elefanten Tyskland (som endnu er én priszone), er det derfor ofte gasprisen i Tyskland, der definerer vores elpris (når vi som sagt ikke har sol eller vind nok).

Hvis man ser historisk tilbage på prisudsving i elprisen er det derfor prisen på gas, der er interessant. Herefter følger to grafer – én for gasprisen, og bagefter én for den samlede elpris. Og hvis vi starter med gasprisen (figur 13, nedenfor), er det meget tydeligt, at prisen på gas ikke er kommet ned på niveau med med før invasionen af Ukraine (faktisk kan man se der blev skruet op for gasprisen allerede inden invasionen i februar 2022). Og da prisen på gas ofte afgør prisen i vore stikkontakter, har nedenstående graf stor indflydelse på danskernes hverdag. Nedenstående er gasprisen for et dansk kraftværk. Hvis vi endda så er så uheldige at vi er afhængige af importpriser (som vi var d. 12. december, 2024), så er det prisen på udenlandske gaskraftværker, der definerer vores pris. Og, som kan ses i denne LinkedIn post fra Jan Rosenow så var den gennemsnitlige europæiske pris på gas langt højere end udsvinget i Danmark.

Herefter zoomer vi lidt ud og ser en sammenhæng i årene op til 2022, hvordan gasprisen tydeligt ses at influere elprisen:

Som det ses af figur 14 er gennemsnitselprisen (og som også kan ses her, fra Forsyningstilsynet, for de seneste år, hvor den igen flader ud mellem 2-3 kr/kWh inkl. afgifter) generelt lav i Danmark, men nogle få gange i løbet af året (som 12. december 2024) stiger elprisen, når vi mangler vind og billige kraftværker. 12. december manglede vi billige peaker-kraftværker i Tyskland, som, udover at skulle levere strøm til 80 mio tyskere, har en energitung industri at levere til. Eventuel ny atomkraft i lille Danmark ville altså ikke have flyttet mange ører på prisen her. Årsagen til at prisen blev helt så dyr, som den gjorde, er stadig ved at blive undersøgt. Det har efter undersøgelsen vist sig, at der ikke var kartelproblemer d. 12. december; prisen blev simpelthen skubbet uforholdsmæssigt højt op af den manglende vind og sol. Det skal vi selvfølgelig have løst, og i Tyskland kunne atomkraftværker godt give mening, pga. landet er stort, har tung industri, og ikke har relativt gode vindforhold i hele landet, som Danmark. Hvis man politisk ikke ønsker at gå atomkraftvejen, så er der, som nævnt, gode billige muligheder for at opsætte peaker-kapacitet, så prisen ikke igen når op på 12. december-niveau.

12. december viste meget godt hvor forbundne vi er i Norden, og en god sammenligning er nok at vi er en mus på ryggen af en elefant – og det er elefanten der sætter prisen på el. Og, som sagt, ville et atomkraftværk i lille Danmark ikke have gjort nogen nævneværdig forskel på prisen i Tyskland (og dermed indirekte Danmark).

Når vi forbruger allermest strøm i Danmark bruger vi ca. 6 gigawatt (GW). Det er for eksempel ved aftensmadstid juleaften. Forbruget op til de 6 GW har stigende betydning for den danske elpris præcis i de perioder hvor vi bruger mere end 6 GW men dage hvor vinden ikke blæser. De dage skal vi starte kraftværker op og/eller importere (vi gør det, der er billigst) – og benytte lagre og de fleksible mekanismer (uddybes i lagring afsnittet).

Det vil sige at hvis vi skulle blive fri for dage som 12. december skulle vi bygge mere end 6 GW atomkraft i DK. Og i givet faldt ville vi også skulle lukke vores elforbindelser til naboerne, da vi er i marked med dem (via NordPool). 6 GW kunne eks. være 20 x 300 MW, som ikke ville være gratis, og så skal vi nok også lige have et par stykker til backup, da selv atomkraftværker skal serviceres en gang imellem.

Alt dette for at blive fri for de få timer hvor mangel på vind betyder højere elpriser i DK – og hvad med resten af året, hvor vi i dag får lave priser? Og så skal vi også tænke over at prisen på uran vil bestemme vores elpris… og hvor kommer uranen fra?

Min holdning er at man skal kigge på hvad problemet er, og finde løsninger der passer til. Hvis vi med et enkelt 300 MW atomkraftværk bare lægger en bund under det produktionsmix vi har af vind og sol, vil vi ikke løse problemet; at vi har behov for fleksibilitet. Løsningen kunne være 20 små atomkraftværker, men mon det er det billigste i én af verdens mest blæsende regioner?

Afgifter

Hvis vi lægger på afgifter og moms på hos privatforbrugeren kommer Danmark relativt højt op, som ses på nedenstående diagram fra Eurostat. Men det ses også tydeligt, at afgifter og moms er en betydelig del af den samlede elpris, og at den er højere i Danmark end i andre lande. Vægter man inkl. købekraft ligger vi ca. midt i feltet i Europa.

Afgifter afgøres politisk og kan ikke direkte tilskrives at “vindenergi kræver backup” eller andre pseudo-argumenter fra vindmøllemodstanderne. Alle kraftværker skal vedligeholdes en gang imellem. Derfor kræver alle kraftværker backup, også atomkraftværker. Så selvom vi baserede en større del af vores energimix på dyrere kraftværker, der ikke er afhængige af vind og vejr, ville vi alligevel skulle investere i de fleksible løsninger jeg nævner senere.

Og kigger vi i figur 16 på ikke-privatforbrugere har Danmark lige pludselig ingen afgifter eller moms, og så ligger Danmark faktisk ekstremt lavt i sammenligning med andre lande. Hmm, man kunne næsten fristes til at tro at elprisen er den blå bar, og at årsagen til at den samlede elpris er høj, inkl. gul og rød bar, er politisk fastlagt.

Virkeligheden er altså ikke så simpel at “Danmark har de højeste elpriser i verden” og at det er vindenergiens skyld.

Hvis man vil forfølge den tankegang, bør man i det mindste præcisere, at selve elprisen er lav, og at vi vælger at give industrien gode vilkår i Danmark, mens vi vælger at lade private betale høje afgifter.

Og så må vi i den forbindelse ikke glemme at industrien skaber arbejdspladser. Datacentre er nogle af dem, der har stor glæde af lave elpriser – der kunne vi jo passende bede dem skabe værdi i lokalsamfundet (eks. udnyttelse af spildvarme).

Problem 1: For lidt VE

Den største udfordring i det danske energisystem anno 2025 er som sagt en overskyet, vindstille, kold vinterdag, hvor vi har brug for elektricitet og meget varme. Løsningen i 2025 er at starte backupgeneratorer baseret på biomasse, biogas, og/eller naturgas. Løsningen er også import. I mindre omfang har vi allerede nu varmepumper, eks. som i Esbjerg, men ikke endnu nok til at det batter på landsplan (men vi kunne da lære lidt af Esbjerg på varmepumpesiden – når vi nu ikke kan lære på fodboldsiden!). Naturgas er snart udfaset i Danmark (se figur 17, nedenfor), så det gider vi ikke bruge tid på, i en dansk sammenhæng (men naturgasprisen i Tyskland vil dog sætte elprisen i Danmark i mange år fremover).

Løsninger til manglende produktion

I stedet vil jeg i det nedenstående opliste alle de muligheder der allerede findes i Danmark og Aarhus, og som reelt kan spille en rolle for os i 2025 og 2030 fordi de er “på hylden” og/eller er billige. Vedvarende energi som produktion – og lagringsteknologier som understøttende funktion. De muligheder, der findes kalder jeg også “på hylden” fordi de er modnede og bragt op i stor skala (modsat moderne atomkraft). Hvis jeg nævner en umoden teknologi i f.eks. afsnittet om lagring gør jeg det klart. Og når jeg kalder dem billige er det fordi industrien kalder dem billige, målt over levetiden:

Kritikere af ovenstående graf (figur 18) vil sige at “levelized cost of electricity” (LCoE) ikke er en god måde at måle omkostninger på fordi vedvarende energi er afhængige af lagringsteknologier. Men selv inklusiv lagringsteknologier (se den orange, femte bar fra venstre) er vedvarende energi den billigste energi man kan installere i 2025. Metoden bag LCoE kan også ses på ovenstående link til Fraunhofer universitetets hjemmeside. Og så siger kritikerne sikkert, at så har man ikke regnet netomkostninger med… hvilket også skal udvides pga. generel elektrificering… eller så siger de at man ikke har vurderet naturhensyn eller udsigten… og så bliver det svært at diskutere teknologi og omkostninger…

Og for lige at sætte tingene i perspektiv – vi har udfordringen relativt få dage om året i 2025, og, som vi vil komme ind på, vil vi i 2030 se endnu færre dage med udfordringen, efterhånden som nye (og gamle) teknologier (ikke atomkraft) kommer ned fra hylden og ud på vejene eller ind i varmeforsyningen. Disse nye (og gamle) teknologier vil vi gennemgå i resten af dette afsnit.

Affald

Ifølge Affald.dk brænder vi ca. 3 mio tons af om året, svarende til ca. 500 kg affald per dansker. Og hvert kg. afbrændt affald svarer ca. til et kg. CO₂. Ca. halvdelen af vores affald er biogent/biologisk og ca. halvdelen er fossilt, eks. plastik. Så de 370.000 danskere i kommunen genererer ca. 259.000 tons affald om året, som skal forbi Lisbjerg. Dvs. 259.000 tons affald som altså genererer ca. 259.000 tons CO₂ ved afbrænding. I Lisbjerg indsamlede man 226.000 tons i 2023, hvoraf 2/3 bliver genanvendt, dvs. man brænder ca. 1/3 af – eller ca. 75.000 tons om året. Kapaciteten på Lisbjergværket er at man kan brænde ca. 225.000 tons affald af om året. Hos Fjernvarme Fyn brænder de ca. 283.000 tons affald af om året, og genererer ca. 861 GWh varme, dvs. ca. dobbelt så meget som Lisbjerg (se nedenfor), og nok varme til 61.500 husstande. Hos ARGO i Roskilde brændte man i 2024 ca. 351.000 tons affald af, og forsynede 56.000 husstande med varme (og el til ca. 81.000 husstande).

Læs mere her om affaldsenergi og ARGO’s planer om CCS.

De fleste kommuner har et forbrændingsanlæg, som det vi har i Lisbjerg i Aarhus. Mennesker skaber affald gennem vores enorme forbrug, og dette affald kan bl.a. meget effektivt brændes af til brug i fjernvarmen og (mindre effektivt) elektriciteten. Affaldsafbrænding har selvfølgelig både lokale forureningsudfordringer men også en CO₂-udledning. Denne CO₂-udledning forsøger Kredsløb at reducere vha. carbon capture and storage (CCS), og er for nyligt blevet præ-kvalificeret til at byde på Statens 28 mia DKK store udbud. Det vil tilsyneladende komme til at koste i omegnen af 3 mia DKK. Og i juli 2025 annoncerede Vestforbrændingen/CIP at man har solgt kreditterne for fjernelsen af knap tre mio tons CO₂!

Lisbjergs affaldsanlæg på 104 MW (indfyret effekt, dvs. før evt. tab) producerer årligt 470 GWh fjernvarme til kommunen, dvs. ca. 20% af behovet. Derudover ca. 120 GWh elektricitet, som er ca. 25% af el-behovet fra Aarhus husstande (behovet er ca. 7 kWh per dag for hver af de 180.000 husstande, dvs. ca. 460 GWh). Hele 370.000 tons CO₂ forventer Kredsløb man kan fjerne fra skorstenene i Lisbjerg fra både affald og afbrænding af halm – det er meget ambitiøst (tidligere var det endda 435.000 tons man forventede). Konservativt sat udleder affald iflg. DTU op til 600 g CO₂/kWh, dvs. hvis man bare regner med affaldsdelens 590 GWh og ganger med 600 g/kWh får vi 354.000 tons CO₂ udledning. Med lidt god vilje kan vi altså regne ud, at Kredsløb også ønsker at fange noget af udledningen fra afbrænding af halmen fra de 110 MW (indfyret effekt) fra biomasseværket.

Den gode nyhed er at vi er blevet så gode til at genbruge, at Aarhus ikke længere har skrald nok til at brænde af… den “dårlige” nyhed er at vi har brug for affaldet til at skabe fjernvarme – så nu importerer vi fra Island, som ikke har brug for fjernvarme pga. de har billig geotermi.

Biomasse

Biomasse er udsat for en del debat også, og meget er berettiget. Ja, der findes bæredygtig biomasse, men i min optik er det kun bæredygtigt, når vi planter flere træer end vi fælder – for vi har travlt med at suge CO2 ud af atmosfæren. Derfor er det også godt at vide, at Danmark og Aarhus er i gang med at nedskalere brug af biomasse igen (mindst ned til 50% fra i dag ca. 66% af fjernvarmen, med ønsker om at nå helt ned på 13% i 2030), så vi kommer ned på et mere bæredygtigt niveau, bl.a. med brug af geotermi. Men emnet er komplekst, og i det følgende refererer jeg kun til affaldstræ som biomasse:

1. Biomasse kan supplere sol og vind. Og hvis det gøres bæredygtigt, så der plantes mere end der brændes af – så synes jeg det er en god idé.
2. Men for at 1 giver mening, kræver det at biomassen er certificeret bæredygtig, og det tvivler jeg på at ret meget af det danske forbrug er.
3. Uafhængigt af ovenstående mener jeg ikke vi bør give tilskud til afbrænding generelt, og slet ikke til biomasse, da det præcis bør være “affaldstræ”. Og sådan har jeg det også med “biogas” – det bør være affald fra andre produktioner, og ikke noget vi efterstræber som hovedprodukt.
4. Fordi vi giver tilskud, brænder vi ALT for meget af. Jeg mener i stedet vi bør støtte varmepumper både i hjemmene, men også til fjernvarmen, som kan sikre bedre udnyttelse af især vindmøllernes strøm om vinteren. Vi skal støtte de rigtige ting – ikke bare sende endnu flere penge til landbruget, som tilsyneladende er dansk politiks varemærke…
5. Fordi vi ikke kan bevise at biomassen er bæredygtig, mener jeg vi bør regne med 230 g CO₂/kWh som forurening fra biomassen, så vi får de rigtige tal på.
6. Hvis vi vil lagre CO₂ ved afbrænding (CCS), som Kredsløb i Lisbjerg byder ind på, skal vi sikre, at den strøm vi skal bruge ekstra for at køre CCS-anlægget er grøn hele tiden. Derudover skal vi sikre at hvis den krævede energi ekstra energi kræver udbygning af VE bør vi bygge VE i Aarhus kommune – og ikke sende regningen videre til naboer. Begge dele kan være svære at sikre.

Og jeg vil her komme ind på fordele og ulemper ved teknologien

1. Fordele ved teknologien: Biomasse kan benyttes som peaker-teknologi, hvilket er præcis det man har brug for i et energisystem baseret på sol og vind.
2. Ulemper ved teknologien: Som vi så i Studstrup i 2023 kan der utilsigtet gå ild i træpillerne… Biomasse er, sammenlignet med andre VE-kilder også relativt dyrt (hvorfor vi statssstøtter teknologien indtil videre).

Biogas

Biogas er også udsat for en del debat, og også her mener jeg debatten er berettiget. Man må bare konstatere, at så længe der er flertal for at vi skal være en dyrefabrik for resten af verden, har vi rigeligt med biogas. Jeg mener ikke mængden af produktionsdyr i Danmark er etisk forsvarlig (jeg mener overhovedet ikke man kan ‘producere’ dyr etisk forsvarligt…).

1. Fordele ved teknologien: Biogas kan benyttes som peaker-teknologi, hvilket er præcis det man har brug for i et energisystem baseret på sol og vind. Et peaker- plant er et kraftværk der kan starte op lynhurtigt for at understøtte, når eks. et skydække kommer uforudset over en større solcellepark.
2. Ulemper ved teknologien: Biogas er relativt dyrt fordi det er besværligt at omdanne biomassen til noget, der er af så høj kvalitet at det kan brændes af.
3. Fordele som energikilde: Vi har mange ko- og svinestalde, så der er rigeligt at lave biogas af. Hvis vi endda antager at noget af biogassen kommer fra menneske-affald, er det en fornuftig kilde at have et sted at skaffe peaker-kapacitet (da vi nok heller ikke løber tør for mennesker, lige foreløbigt).
   • Med pyrolyse (eks. som Stiesdal SkyClean) kan biogassen endda blive endnu grønnere. Den brugte biomasse, som ikke forgasses kan sendes i et pyrolyseanlæg (eller ud på marken som gødning). På 20 MW-anlægget i Vrå kan de ca. omforme tre tons til ca. halvandet ton biochar i timen (resten bliver til vand/damp/gas). Den biochar kan så enten opbevares eller spredes på marken i stedet for gødning. Kullet bliver liggende i hundredevis af år, og dermed er klimaproblemet reduceret. Ét ton biochar svarer til at have fjernet ét ton CO₂ fra atmosfæren.
     • En bag-på-konvolut-beregning: Der er ca. 100 biogasanlæg i DK, hvis de hver sender ca. 3 tons i timen til Stiesdals pyrolyse kan man fjerne op imod (100 anlæg x 8766 timer på et år x 1,5 ton =) 1,3 mio tons CO₂/år.
4. Ulemper som energikilde: Det er også en ulempe at der ikke er fuldstændig styr på lækagen. Selv få procent, der lækkes til atmosfæren, har stort klimaaftryk.

Geotermi

Når NRGi og Innargi (Mærsk) er færdige med de ca. 110 MW geotermi i 2030, vil det blive et af verdens største (i hvert fald Europas største) geotermikraftværker, og dække 20% af fjernvarmebehovet i Aarhus. Geotermi er relativt dyrt (det vil koste ca. det dobbelte af vindmøller med varmepumper), men det har Aarhus altså besluttet sig for, bl.a. fordi geotermisk varme er uafhængig af om det blæser – og den sikkerhed koster. På samme måde som biogas er besluttet for Danmark, pga. vi producerer 30 mio. svin om året, er geotermi besluttet for Aarhus, fordi der er gode muligheder i undergrunden. Det første projekt på 18 MW er startet i Skejby, og bliver færdigt senere i år.

110 MW geotermi kan teoretisk set levere 964 GWh om året. I praksis skal det vedligeholdes, så lad os sige 90% kapacitetsfaktor, så lander vi på 880 GWh.

Projektet vil ifølge Kredsløb kunne levere fjernvarme nok til 36.000 aarhusianske husstande. Antaget at hver husstand bruger ca. 13,4 MWh per år, svarer det til ca. 482 GWh varmebehov, så vi er godt dækket ind – også inkl. eventuelle tab i systemet.

Og det er ikke bare i Aarhus; Innargi har for ganske nyligt tegnet en aftale med Hillerød om at levere løsninger i Hillerød.

Solceller

Solceller er fremtidens energi alene pga. prisen. Allerede nu kan solceller køre baseload med batterier til 100$/MWh. Det ændrer alt. Jeg siger ikke vi skal satse alt på et bræt, især ikke i Danmark, hvor solen er en sjælden gæst, men når omkostningsniveauet for baseload sol er så lavt, er det kun et spørgsmål om at finde pladsen, der bliver den begrænsende faktor.

Storskala gør solenergi i stand til at vokse eksponentielt pga. omkostningerne falder ekstremt hurtigt. Panelerne produceres ofte i Kina, men USA investerer også i solpaneler i disse år, og masseproduktion afhænger mere af teknologi end af arbejdskraft så her kan vi i fremtiden se frem til endnu billigere paneler – måske endda produceret i Europa en dag? I hvert fald er teknologien i rivende udvikling, og effektiviteten på panelerne er stigende, siden opfindelse i 1970erne, som ses på nedenstående graf (figur 19):

Som nævnt ovenfor er solcellerne, I Danmark og Aarhus, bedst om sommeren, men ikke så gode om vinteren, hvor vindmøllerne tager over. Det ses tydeligt på figur 8, lidt længere oppe.

Vindmøller

Vindmøller på land er den billigste energiteknologi vi har i Danmark. Og især i Danmark, hvor vi mest har brug for energi om vinteren, eks. til fjernvarmen, er vindmøller perfekt egnet. Det er ikke ualmindeligt at vindmøller leverer tæt på 100% kapacitetsfaktor i vintermånederne (men selvfølgelig noget ringere om sommeren, hvor solcellerne til gengæld leverer).

Løsninger til lagring – både el og varme

Lagringsteknologierne er mange, og det er væsentligt at skelne mellem korttids-, mellemlangtids- og langtidslagring. Lagringsteknologier er i rivende udvikling, især for de LFP-baserede (Litium-jern-fosfat, dvs. uden kobolt og mangan) korttidslagringsteknologier, men også varmepumperne er ved at blive meget billige. Og hvorfor rykker lagringsteknologierne først nu? Fordi behovet ikke har været der før. Vi er nu, i de udviklede del af verden, ved at nå nogle mætningsgrader (i DK var det ca. 70% af elektriciteten der kom fra sol og vind i 2024) med vedvarende energi, der gør det muligt at udfase de fossile brændsler, og erstatte dem med fleksible enheder. Det betyder efterspørgslen på disse teknologier stiger, og fordi de er simple (modsat et atomkraftværk), så falder de hurtigt i omkostninger, når volumen stiger.

Korttidslagring – batterier til el og elkedler til varme

Med korttidslagring menes inden for samme dag, og det er især solceller med batterier, der på den korte bane vil støtte her. I Danmark er vi så småt igang, bl.a. på Bornholm, og vi behøver ikke kigge langt væk hjemmefra før væksten er tydelig – i Tyskland er de snart oppe på 20 GWh lagring med li-ion teknologi. Begge teknologier er blevet overproduceret de senere år, og er derfor ekstremt billige.

Ovenfor, i figur 20, ses Californiens elmix d. 23. februar 2025. Læg mærke til den gule (solcellerne) og den lilla (batterierne) del af grafen. Californien har været first-movers på udrulning af både solceller og batterier, og har helt sikkert gjort det dyrere end nødvendigt – men princippet virker. Lad batterierne op når strømmen er billig – og brug dem når der skal laves aftensmad og morgenmad (kogespidserne). Og det er ikke kun i hippie-Californien at batterier giver mening; Texas tilføjede i 2024 flere batterier end nogen anden amerikansk delstat.

Californien har i skrivende stund 21 GW solenergi og 13 GW batterier. Og det virker. De er first-movers, så det er dyrt, men det virker.

Og nej, det er ikke bare “import” der er blevet mere af, se nedenfor.

I Danmark er vi, som nævnt med projektet på Bornholm, så småt ved at rulle i gang, hvilket ses af nedenstående liste af offentliggjorte projekter, hvor rekorden på Bornholm sandsynligvis allerede blive slået senere i år:

Projekt	MW / MWh	Status	Udvikler
Lindø (Munkebo)	8 / 9,2	Idriftsat (2023)	EWII
Korsør (RESC)	3 / 3,5	Idriftsat (2024)	EWII
Hasle (Bornholm)	30 / 43	Idriftsat (2025)	EWII
Borup (Hillerød)	5 / 10	Idriftsat (2025)	Nordic Solar
Kragerup Gods	3,75 / ~30	Idriftsættes (2025)	European Energy
Hoby (Lolland)	10 / –	Planlagt (2024)	Better Energy
Skive (GreenLab Skive)	22,5 / 45	Installeres (2025)	Eurowind (BOS Power)
BattMan Energy (3 sites)	36 / 72	Installeres (2025)	BattMan Energy
Svenstrup	30 / 43	Installeres (2025)	EWII
Kvosted (Viborg)	50 / 200	Idriftsat (2026)	European Energi
Total	204 / 466 (gæt)

Og hvis vi kigger mod fremtiden ser det også elektrisk ud:

Projekt	MW / MWh	Status	Udvikler
Project Pluto (DK2)	- / 156	Installeres (2025-2026)	Copenhagen Energy
Project Everspring	– / 132	Installeres (2026)	Copenhagen Energy
“200 MW”	200 / –	Forventes godkendt (2025)	Copenhagen Energy
“1500 MW i pipeline”	1500 / –	Installeres frem mod 2030	Mange forskellige
Total	+1700 / +3400 (gæt)

Virksomheden BattMan skriver selv at de har “180 MW ready to build” og 3 GW i pipeline. Og for ganske nyligt har Klimamonitor refereret at der er 6,4 GW i kø hos Energinet, som senere bekræftede det i en LinkedIn post. 6 GW er altså hvad vi har som peak-behov juleaften… så kan vi køre i en time på batterier, når de er installeret.

I Danmark er vi ikke helt så langt fremme som Californien, men her er det pga. fjernvarmen i stedet elkedlerne der blev “ladet op” af solcellerne i løbet af dagen, dette ses på figur 22, nedenfor. Læs bl.a. mere her om Hillerøds seneste elkedel på 15.000 liter vand, og 50 MW elektrisk effekt.

Ganske kort opremset er der følgende billige teknologier klar allerede i dag, til brug i Aarhus og Danmark:

1. Lithium-Ferrite-Phosphate (LFP)-baserede batterier kan understøtte 3-4-5-timers behov, dvs. solceller der varmer om dagen og aflader batteriet ved aftensmad eller næste morgens morgenmad, inden de lades op af solcellerne igen i løbet af næste dag (se figur 20 fra Californien). Vi er nu nået til at man kan klemme 9 MWh ind i en 20-fods-container… 9 MWh er altså det årlige energibehov for to europæiske husstande… Ikke fordi LFP skal benyttes til at lagre energien i et år, det er ikke økonomisk fordelagtigt, men bare lige for at sætte tingene i perspektiv.
2. Na-ion batterier ser også ud til at ramme markedet i løbet af få år, se bl.a. Peak Energy og hør mere om dem her.
3. Elkedler kan understøtte korttids-peak-behov (figur 22) ved at varme kedlen op i overproduktion af VE og sende varmen ind i fjernvarmen senere på dagen. Her har vi i Aarhus (Kredsløb) allerede ca. 80 MW elkedler på Studstrup-værket og 200 MW mere er på vej.
   • Danmark har nu 1,7 GW elkedler installeret i fjernvarmen, per foråret 2025.
4. Elbiler med vehicle-to-grid-teknologi (V2G) kan understøtte korttids-peak-behov.
   • Allerede i dag kan en gennemsnitsfamilie på fire, med to elbiler, med V2G være selvforsynende i flere dage, hvis vi ser ind i en dunkelflaute igen:
     • Typisk egetforbrug per dag er ca. 6 kWh, som primært består af madlavning, tøjvask, belysning, og i mindre grad køle/fryseskab.
     • Hvis man kan se vejrfronten i god tid, lader man sine biler op inden, og lad os konservativt antage 60 kWh at gøre med, så har husholdningen altså til 10 dage med “normalt” forbrug. Her kan også man forestille sig at eks. tøjvask udskydes, og at man generelt sparer på de andre forbrugende enheder, så de husholdningen kan klare sig længere end de 10 dage.
     • Lægger vi dertil at husholdningen har solceller, som selv når det er overskyet producerer strøm (jf. udviklingen i effektivitet som ses på figur 19), så kan vores husholdning her altså godt klare sig “offline” i en længere periode.
5. Varmepumper med varmtvandsbeholdere (se uddybning nedenfor)

Mellemlangtidslagring – jern-luft batterier til el

Når jeg ser at virksomheder tiltrækker stor kapital, og penge fra modne spillere løfter jeg øjenbrynene. Det er tilfældet med Form Energy fra Massachusetts. De kan, i stedet for de 4-5 timer som LFP-teknologien nævnt ovenfor er god til, levere 100 timers omkostningseffektiv energi. Dvs. langsom opladning og langsom afladning (og derfor ikke god til biler). Prisen ser ud til at ligge på 1,9 mio USD per MW, og da der er 100 timer per MW, svarer det til 19 USD/kWh (hvor LFP-batterier i dag ligger på 60 USD/kWh til sammenligning, senest også set i juni 2025 til en auktion i Kina) eller svarende 1.900 USD eller ca. 15.000 DKK per enhed (på størrelse med en vaskemaskine, ca. én m³) på 100 kWh. 100 kWh svarer til ca. 4 dages lager, hvor du konstant kan trække 1 kW ud per “vaskemaskine”, svarende til behovet fra eks. en rigtig vaskemaskine eller ovn, der vil kunne køre i 100 timer uafbrudt på batteriet.

Teknologien er jern-luft (eller jernoxid) eller “jern der ruster” – ret kedeligt, men meget billigt. Teknologien forklares nærmere i denne video fra Undecided with Matt Ferrell. Én bekymring man kan have om jern-luft er antal opladning/afladninger, men hvis man præcis venter til en 4-dages dunkelflaute med at benytte batteriet er levetiden mindst 20 år.

Form Energy har indtil videre tiltrukket meget kapital (se link), og bl.a. fra GE og Arcelor Mittal, som er store spillere i energifeltet.

De har netop sidste år bygget egen fabrik i West Virginia i USA, og har adskillige ordrer, se bl.a. Georgia (15 MW / 1.500 MWh), Massachusetts(1,5 MW / 150 MWh) og Maine (85 MW / 8.500 MWh), og Minnesota (10 MW / 1.000 MWh). Alle disse ordrer er ved at blive installeret i her 2025 og 2026. Teknologien er her altså, fabrikkerne er bygget, og batterierne er ved at blive installeret hos kunderne. Billige batterier.

Lad os tage eksemplet fra Maine, det største af batterierne på 85 MW / 8.500 MWh. Det svarer til at 8.500 Maine husstande kunne have strøm nok i fire dage.

I Danmark bruger vi ca. den halve strøm af amerikanerne, så bare det ene batteri ville kunne lagre strøm nok til 8.500 danske husstande i otte dage. Et lager, der vel at mærke koster 19 USD/kWh, dvs. 1,1 mia DKK for at have strøm nok i otte dage til en by på størrelse med Skanderborg.

Man kunne også regne med hele Danmarks peakbehov, som beskrevet nedenfor er ca. 6 GW på juleaften; der kan man altså købe Form Energy batterier nok til at Danmark kunne køre i 4 dage med juleaftensbehovet til ca. 216 mia DKK. Det er en éngangsinvestering i et lager der er meget overdimensioneret ift. det danske behov, men det er godt til perspektiv. Og hvis man i stedet ville installere Li-ion batterier til samme formål ville det ca. være otte gange dyrere.

Mellemlangtidslagring – varmepumper til varme

Med mellemlang lagring (også kaldes medium-duration energy storage eller MDES) mener jeg fra de fem timer (korttidslagring) og op til flere uger (langtidslagring).

Den 12. december 2024 havde vi en enkelt mørk dag med manglende vind. Det kaldtes med et godt tysk ord dunkelflaute… men jeg mener ordet blev misbrugt i december – en enkelt dag er ikke et problem, som vi lige har set ovenfor under korttids-lagring, da teknologierne er klar til at støtte intradagsudfordringer.

Det reelle dunkelflaute-problem er hvis vi i en periode af flere dage i træk reelt mangler vind. Det er noget der historisk set sker en gang i årtiet – og derfor heller ikke en hændelse vi skal planlægge dyre atomkraftværker efter.

I det følgende dækker vi derfor MDES for at forklare hvilken teknologi der kan hjælpe os både med kortere udfordringer og helt op til de meget usandsynlige multi-dages dunkelflaute.

Energinet beskriver her at dunkelflaute ikke er et problem for Danmark i dag, og heller ikke i 2034, men vi vil – hvis vi ikke bygger peaker-kraftværker – blive mere afhængige af import fra naboerne (hvilket heller ikke er et problem, se afsnit om import).

Selvfølgelig kan vi i løbet af vinterhalvåret opleve flere dage med lav vind (ikke manglende) – men det er præcis noget vi løser med bl.a. MDES teknologier. Sommerhalvåret løses vha. solceller.

Der findes flere MDES-teknologier, (og jeg lister dem nedenfor) men den mest relevante for Danmark er industriskala-varmepumpen kombineret med et varmelager. Det geniale ved en varmepumpe er at den tager energien fra vand eller luft i nærheden (afhængig af typen) og udnytter energien “gratis”. Derfor FÅR man gratis energi ind i varmepumpen, og man kan udnytte den energi til at øge effektiviteten af varmepumpen, det der på godt dansk kaldes “coefficient of performance” (eller COP).

Ved de store fjernvarme-varmepumper antager Energistyrelsen en COP på 3,9, hvilket betyder at den mængde strøm man skal bruge til at drive varmepumpen reelt leverer fire gange så meget strøm i form af varme, fordi man udnytter energien fra nærheden. Strømmen benytter man til, via en kompressor, at sende energien hurtigt rundt i et pumpesystem og igennem en reduktionsventil. Ventilen øger trykket og skaber varmen; varmen er dermed pumpet!

Det er ikke meget man får gratis her i verden, udover lige vedvarende energi som solenergi, vindenergi og omgivelsesvarme til varmepumper. Hardware koster selvfølgelig noget, men det er en god start at “brændslet” er gratis.

Varmepumper er så god en idé at de allerede er godt på vej til at blive udrullet i både danske hjem, men især også i fjernvarmen, som det ses af nedenstående graf (figur 23). I løbet af 2024 nåede vi op på knap 600 MW varmepumper til fjernvarmen (ikke medtaget varmepumper i industrien og hjemmet, som udgør knap 1,5 GW i alt) som er installeret til brug i fjernvarmen. Som nævnt ovenfor skal vi have installeret mange flere industriskala varmepumper i fjernvarmen for at kunne dække os ind de kolde vinterdage.

Nogle af de private firmaer der installerer industriskala varmepumper er bl.a. Fenagy og Aalborg CSP, se bl.a.:

• 10 MW varmepumpe til fjernvarme i Slagelse – Aalborg CSP
• 10 MW varmepumpe til fjernvarme i Halsskov – Aalborg CSP
• 11 MW varmepumper til fjernvarme i Støvring – Fenagy / Mayekawa
• 37 MW varmepumper i 12 projekter – Fenagy
• 5,2 MW varmepumper til Hanstholm Fjernvarme – Fenagy
• 16 MW varmepumper til Billund (+30 MW elkedler) – Fenagy
• 177 MW varmepumper i Aalborg (+ 150 MW elkedler)
• 100 MW varmepumper i Esbjerg (+ 40 MW elkedler)
• I alt har Danmark 599 MW varmepumper installeret i foråret 2025

Sidst, men ikke mindst, har Møldrup Fjernvarme for nyligt offentliggjort et 2 MW projekt fra 2020 med omkostninger på 13 mio DKK, dvs. 6,5 mio DKK per MW og udfaset 80% af den naturgas man indtil da brændte af.

Kigger vi på udviklingen i elforbruget i fjernvarmeproduktionen er udviklingen da også tydelig, og følger den vi så fra varmepumperne. Fra tæt på nul TWh for 10 år siden til nu knap 2,5 TWh om året sidste år. Det er kombinationen af varmepumper, elkedler, osv., og som du vil læse senere, er varmepumperne især i disse år, 2024 og 2025, i kraftig vækst.

Langtidslagring af el og varme

Langtidslagring vil være måneder ad gangen, dvs. det kan afhjælpe vores spidsbelastningen om vinteren, hvor vi på en kold dag kan få brug for de 6 GW strøm og eller hvis vi får brug for mere end de 4 GW strøm til varmepumperne. Vi ville i givet fald skulle bygge både jern-luft-batterier, vandvarmelagre med varmepumper, og nogle GW peaker-kraftværker til at håndtere spidsbelastningen. Peaker-kraftværkerne forestiller jeg mig vil blive en omdannelse af de eksisterende små gasturbiner, som ellers står til at blive taget ned, rundt om i landet. Dansk Fjernvarme har bl.a. regnet på, at det er relativt billigt at holde eksisterende værker i live til peak behov.

Som nævnt ovenfor er det ekstremt usandsynligt at vi overhovedet får 10 dage i træk med dunkelflaute, men fordi vi selvfølgelig også skal beskytte os mod det usandsynlige tager vi her her en ganske kort opremsning af tilgængelige teknologier, nogle billigere end andre:

• Jern-luft-batterier kan også benyttes til sæsonlagring, men man må forvente nogle procent tab hver måned. Dvs. prisen bliver 20$/kWh i stedet for 19… det kan vi nok godt finde virksomheder, der vil bygge
• Varmepumper med varmelagre som nævnt ovenfor – disse kan også lagre varme i længere tid ad gangen. Varmen kan – med et ikke ubetydeligt tab – laves tilbage til strøm, hvis man får brug for dette.
• Brændsler til peaker-krafterværker, dvs. grøn brint, biogas, biomasse, affald
  • For at få en business case til at virke vil man nok se at brint skulle produceres til at fylde et gaslager op, dernæst til andre formål til hverdag, og så fungere som energilager til dage uden vind og sol
• Andre teknologier, som er lovende, men som endnu ikke er kommercielt udrullet:
  • Termisk lagring kan være som foreslået af Rondo, og allerede burde være i drift i Skive eller her i USA, hvor de laver Whiskey
  • Compressed Air Energy Storage (CAES), se bl.a. fra Siemens Energy
  • CO2-storage, se bl.a. Ørsted’s EnergyDome projekt
  • Smeltet salt
    • Som det foreslås af bl.a. Kyoto Group, og som allerede er i drift i Norbis Park (Nordjyllandsværket i Aalborg), er lagring af varme i “smeltet salt“.
    • Eller fra Hyme, en dansk startup, som tilsyneladende skulle være på vej med en løsning på Bornholm. Tilsyneladende skulle omkostningerne være 30-50% af hvad fjernvarmen ellers koster, som nævnt ovenfor. Derudover bør en 200 MWh udgave for nyligt være installeret hos Arla i Holstebro.
    • Eller det aalborgensiske CSP, som kalder deres løsning Power-to-Salt – hvor idéen er at benytte gamle kulkraftværkers infrastruktur til at huse denne type lagring.
• Pumped hydro (aka. Norge)
  • Teknologien er fin, men i verdens næstfladeste land er det svært at gøre billigt 🙂 (selvom der findes gode idéer til at gøre pumped hydro bedre, også uden bjerge, lær mere på MDES linket)

Scenario: 10 dage uden vind og sol i Aarhus?

Hvis vi skal prøve at lege med tanken at vi ser en 10-dages dunkelflaute – selvom det sker ekstremt sjældent. Den bedste kilde jeg kan finde siger det skete NÆSTEN på 40 års vinddata fra Tyskland. Så kan vi prøve at gange lidt op med bare tre teknologier; ellager i batterier, varmelager og varmepumper. Og i Energinets Elforsyningssikkerhedsrapport, som de udgiver en gang om året, fandt de 75 timer som det værste år ved at kigge på 35 år fra 1982-2016. 75 timer – det er 3 døgn… Det kan vi altså godt håndtere billigt.

Hvordan får vi varme nok?

Vi starter med varmen, så el, og så slutter vi af med refleksion over hvad atomkraft ville have kunnet.

Til sammenligning har Aarhus behov for ca. 500 MW strøm til fjernvarme i alt. De 110 MW kommer fra geotermien, så vi skal bruge yderligere 390 MW. Men fordi varmepumperne har en COP på 4 skal vi kun bruge 98 MW. Og de 24 MW af de 98 MW kunne jo passende komme fra vindmøller på havnen 🙂 Om vinteren har solceller trange kår, så de resterende 98 MW skal også helst løftes af vindmøller, som kører rigtig godt i vintermånederne. Hvis Aarhus ikke kan finde plads til flere vindmøller, må vi importere resten af strømmen fra Anholt havvindmølleparken.

I Esbjerg har de installeret to varmepumper på hver 50 MW, som kan levere 235.000 MWh varme til de 100.000 borgere i byen. En varmepumpe koster ifølge Energistyrelsen ca. 17 mio DKK per MW, så et anlæg i den størrelse vil koste i omegnen af 1,7 mia DKK. Læs mere her, her og her (advarsel, meget nørdet). Hvis vi skulle dække alle Aarhus husholdninger (minus de 20% fra geotermi) ville vi altså skulle bruge ca. to en halv af dem, så knap 3,4 mia DKK i meget grove træskolængder. Lægger vi de ikke-private forbrugere med, antager vi at vi dobler op, dvs. 6,8 mia DKK i alt. I Aalborg har de netop (1. april 2025) idriftsat verdens største 132 MW varmepumpe (3×44 MW), der benytter havvand fra havnen.

Og som nævnt skal varmepumpen kombineres med et varmelager. Også her findes der masser af billige og simple løsninger:

Damvarmelagre er billigst, hvis man har pladsen (nedenstående liste er inddelt efter størrelse), er fodboldbanestørrelse dam-anlæg, med helt almindeligt vand. Dog som regel overdækket for at undgå forurening:

• Hjørring, idriftsættes 2025
  • 400.000 m³ –> “et års varme til 1.500 forbrugere” inkl. elkedel på 60 MW
  • Totalpris: “125 mio DKK i samlede investeringer i 2025”
• Vojens, idriftsat i 2015
  • 203.000 m³
  • Totalpris inkl. solfangere: 120 mio DKK (estimat ~30 mio kr for damvarmeanlægget)
• Gram, idriftsat i 2015
  • 122.000 m³
  • Totalpris: Ukendt (estimat ~15 mio kr for damvarmeanlægget)
• Marstal, idriftsat i 2011
  • 75.000 m³
  • Totalpris: Ukendt (estimat ~10 mio kr for damvarmeanlægget)
• Høje Taastrup, idriftsat i 2023
  • 70.000 m³ = 3.300 MWh
  • Totalpris: Ukendt (estimat ~10 mio kr for damvarmeanlægget)
• Dronninglund, idriftsat i 2014
  • 60.000 m³
  • Totalpris: Ukendt (estimat ~10 mio kr for damvarmeanlægget)
• Viborg, idriftsættelsen er i gang i år (2025)
  • 5.500 m³ = 40-50.000 MWh –> ca. 3.000 husstande inkl. varmepumpe på 6,5 MW med COP på 3
  • De 6.000 husstande er beregnet som 15% af de ca. 20.000 husstande i Viborg, som angives at have et varmeforbrug på 320-340.000 MWh årligt
  • Totalpris: 40 mio kr – inkl. varmepumpen – det virker MEGET billigt

Hvis man i stedet har mindre plads, f.eks. i en by som Aalborg eller Aarhus, er det varmt vand i tanke, der giver bedst mening. Det er dyrere, men bruger mindre plads. Igen er det bare helt almindeligt billigt vand, man benytter som lagringsmedie (igen inddelt efter størrelse):

• Aalborg i år (2025)
  • 4 x 50.000 m³ = 200.000 m³ = 8.750 MWh
  • Totalpris: 400 mio DKK
  • Dette er oven i en eksisterende 5. tank på 25.000 m³ = 1.100 MWh, dvs. 9.850 MWh i alt. Det giver altså Aalborg knap fem dages varmelagring til de 120.000 aalborgensere, hvis de ikke får tilført strøm – og hvis de ikke bruger varmepumper. Men i Aalborg ER der planer om 177 MW havvandsvarmepumper, som kommer online i 2029. Med varmepumpe stiger COP til 3 og så bliver de 9.850 MWh til 29.550 MWh dvs. i 2029, med et forbrug for 120.000 aalborgensere på 800 GWh om året, dvs. 2 GWh per dag (92 MWh/time) – så har de til 15 dages varmelagring (eller 5 dage uden varmepumpe)! Om vinteren kan COP på varmepumpen falde fra 3 til 1, men heldigvis blæser vinden ofte om vinteren, så der er ofte solidt input til varmepumperne. Om sommeren er varmebehovet lavere, men samtidig er vinden også en sjældnere gæst.
• München, idriftsættes til sommer (2025)
  • 57.000 m³ = 2.375 MWh
  • Totalpris: Ukendt (est. baseret på Aalborg ~95 mio kr)
• Amagerværket, idriftsat
  • 44.000 m³ (2 x 22.000) = 2.200 MWh
  • Totalpris: Ukendt (est. baseret på Aalborg ~88 mio kr)
• Måbjergværket, Holstebro
  • 25.000 m³ (2 x 20.000 + 5.000) = 1.050 MWh (=10 mio liter vand)
  • Totalpris: Ukendt (est. baseret på Aalborg ~49 mio kr)
• Avedøreværket, idriftsat
  • 24.000 m³ = 1.000 MWh
  • Totalpris: Ukendt (est. baseret på Aalborg ~48 mio kr)
• Billund Fjernvarme, idriftsat
  • 10.000 m³ = 417 MWh
  • Totalpris: 250 mio DKK for 16 MW varmepumper, 30 MW elkedler og varmelageret.
• Støvring Fjernvarme, idriftsat
  • 7.400 m³ = 400 MWh
  • Totalpris: Ukendt (est. baseret på Aalborg ~14,8 mio kr)
• Møldrup Fjernvarme, idriftsat
  • 1.155 m³ = 75 MWh
  • Totalpris: 4,5 mio DKK (+ 2 MW varmepumpe til 13 mio DKK)
• Og i Aarhus er Kredsløb faktisk allerede i gang:
  • 15.000 m³ findes allerede
  • 2 x 50.000 m³ er på vej i Lisbjerg, udbydes til entrepenør senest i Oktober 2025
  • 2 x 50.000 m³ er på vej på “anden lokation”, udbydes til entrepenør senest i December 2026
  • Dvs. vi får ca. samme mængde varmelager som Aalborg, men da vi er knap tre gange så mange mennesker her, vil lagringen ‘kun’ holde i 2 dage uden vind/sol (medmindre man tilslutter en varmepumpe, som Kredsløb HAR planer om, så er det selvfølgelig 6 dage uden vind/sol, jf. en COP på 3). Hvis vi skal lægge erhvervene til, så fylder de ca. halvdelen af menneskers behov, så det ville være ca. 1,4 dage uden – eller 4,2 dage med en varmepumpe.

Fælles for alle anlæggene er, at man investerer i varmepumper og varmelagre for at udfase biomasse / flis til fordel for elektricitet. De fleste gør det for at spare penge på den lange bane, men i processen bliver de alle mere bæredygtige. Win win.

I forbindelse med anlæggelsen af damvarmelageret i Vojens beregnede Rambøll en ca. kvadratmeterpris på 150 kr/m³. Dvs. damvarmelagrene ovenfor svinger mellem 30 mio kr for Vojens og ned til 825.000 kr for Viborgs lille varmelager. Der er løbet noget varmt vand under broen siden 2015, men om prisen så er fordoblet i mellemtiden er damvarmelagre altså billige. De moderne tanke i bl.a. Aalborg og Aarhus benyttes både for at spare plads i bredden, men også for at udnytte at varmen fordeler sig forskelligt i højden.

Benytter vi samme forhold til varmepumpen som i Viborg, dvs. ca. 200 MW varmepumper til 200.000 m³ får vi altså varme nok til 100.000 husstande, og omkostningen ville være de ca. 6,8 mia DKK for Aarhus inkl. ikke-husstande.

Bevares, det kræver noget plads, tankene er typisk 50-70m brede og lige så høje, og tankene skal helst ligge tæt ved en varmepumpe. Man bør eksempelvis udnytte den plads man har, evt. på en havn 🙂 Til gengæld tager det kun 1-2 år at bygge lagrene!

I Aarhus vil 20% af varmen, svarende til 36.000 aarhusianske husstande, som sagt komme fra geotermi (som derfor ikke kræver lager).

Og hermed, med frygt for at disse beregninger vil blive komplet misrepræsenteret, er en worst-worst-case beregning af omkostningerne ved et grønt fjernvarmelager baseret på følgende antagelser:

• 10 dage i træk uden NOGEN som helst form for elektricitet (urealistisk) og uden mulighed for at importere strøm fra nabokommunerne
• Varmelagrene skal stå for HELE behovet (dvs. ingen andre teknologier)
• 13,4 MWh per husstand i årligt varmebehov. Dagligt er behovet i gennemsnit 36 kWh. Varmepumperne skal pga. en COP på 4 kun trække ca. 10 kWh strøm.
• Omkostningerne er baseret på et pilotprojekt fra Aalborg (urealistisk dyrt)

De resterende 80%, dvs. 144.000 husstande, bruger sammenlagt ca. 1,9 mio MWh varme om året, dvs. per dag bruges ca. 5.100 MWh (per husstand som sagt 36 kWh varme per dag).

Når man husker at varmepumpernes COP er 4, ville vi, hvis vi skulle lagre den mængde varme til 10 dages dunkelflaute skulle bruge 144.000 × 10 kWh x 10 dage = 14.440 MWh.

Dvs. til ti dages varmelager skal vi bruge den dobbelte størrelse af lageret i Aalborg, som koster 400 mio DKK stykket (fordi det er et pilotprojekt, er det meget dyrt). Dvs. to styk til sammenlagt 800 mio DKK. Dette er altså hvis ALT andet fejler, og hvis vi ikke kan bruge andre teknologier. Ingen fornuftige mennesker ville planlægge efter worst–worst-case, men hermed for dog alligevel at sætte et tal på hvad man kunne forestille sig. Lad os antage at ikke-private forbrugere i Aarhus forbruger ca. den samme mængde fjernvarme, så lander vi på ca. 1,6 mia DKK for alle forbrugere i kommunen.

Så hvis vi VIRKELIG skulle gå all in på varmepumper (6,8 mia) og varmelagre (1,6 mia), for at sikre imod kulde i en 10-dages dunkelflaute, ville man kunne købe et fuldt VE-drevet system for under 8,4 mia DKK. Og husk lige, at lageret så ikke kun sikrer mod en 10-dages hændelse, men det fungerer HELE året, hvor man som eks. Kredsløb i Aarhus kan vælge at lade varmepumperne køre, når elprisen er lav, og benytte varmelagrene, når elprisen er høj. Det giver fleksibilitet og billig fjernvarme.

• Hvad så hvis det er meget koldt? – (så er COP lavere)
  • Jep, men hvis det er vinter er det endnu mere usandsynligt at vi får en 10-dages dunkelflaute, da der ofte er vind om vinteren. Og i det tilfælde må vi dog antage at der er noget overskudsvarme fra virksomhederne vi kan benytte
  • Og omvendt, hvis det sker når det er varmt har vi ikke brug for ovenstående i samme omfang, så jeg har skaleret efter et årsgennemsnit og det burde være ret konservativt…

Jeg tror vi kan finde smartere og billigere løsninger end at lægge alle æggene i et simpelt varmelager, men pointen er bare at vise hvad en max omkostning på meget simple VE-løsninger kan koste at bygges i Aarhus. Ring til atomkraftselskaberne og spørg hvilken pris de kan levere el og varme til Aarhus til (inkl. 10 dages varmelager) – og husk at spørge hvornår 🙂

Hvis du selv overvejer varmepumpe til hjemmet, så husk at søge tilskud.

Og vi er ikke de eneste, der er i gang med industriskala varmepumper, se også her fra Finland.

Sidste fun fact: Hvis man skulle varme én af de nævnte cylindere på 50.000 m³ op fra 15C til 90C (som er temperaturen de benytter i fjernvarmen) ville det tage 7,5 dage med 24 MW input (eks. 4 x 6 MW vindmøller) der kører fuld knald. Hvis man udelukkende benytter vindmøller, og ikke strøm fra nettet, vil det tage ca. 16 dage fordi kapacitetsfaktoren for moderne landvindmøller er omkring de 45%. Så 24 MW er noget underdimensioneret til en 50.000 m³ tank, må man sige 🙂 – og så er det jo godt at 10 dages dunkelflaute så godt som aldrig sker i praksis.

Der er tilsyneladende også overskudsvarme i størrelsesordenen op til 16% af fjernvarmebehovet i 2030, men da jeg simpelthen ikke kan finde gode kilder på overskudsvarmen må vi lade den ligge. Hvis vi får aktiveret de store overskudsvarmekilder, som AAK, og kan vi nå op på de 16% er det altså nærmest på højde med geotermien.

Hvordan får vi strøm nok?

Hvis vi mangler strøm i 10 dage (altså, ingen vind, ingen sol): I dette tænkte scenarie ville 180.000 husstande skulle bruge ca. 7 kWh i gennemsnit per dag i 10 dage, altså 180.000 x 7 x 10 = 12,6 GWh, som vi ville skulle have lagret. Lad også groft antage at resten af kommunens elektricitetsbehov er ca. det samme, dvs. 25,2 GWh totalt el-behov for husstande og resten.

Vi kunne for simpelhedens skyld antage at hver husstand har en elbil med ca. 50 kWh til rådighed – som, fordi vi kan forudse en dunkelflaute er ladet op til lejligheden. Så har aarhusianerne tilsammen 180.000 x 50 kWh = 9 GWh, eller ca. 2/3 af behovet. Men lad os også antage at kun 1/3 af aarhusianerne kan undvære bilen under hændelsen, så vi skruer ned til 3 GWh.

Lad os også forestille os at ca 10% af aarhusianerne faktisk selv har solceller og batterier på yderligere 10 kWh stykket, dvs. 18.000 x 10 kWh= 1,8 GWh.

Så ville Aarhus, i dette tænkte dunkelflaute-scenarie skulle investere (det ville ikke blive Aarhus kommune, men en privat virksomhed, som eks. NRGi, eller andre lokale energiselskaber, der kan se idéen) i strømlagring til ca. 19 USD/kWh, dvs. (12,6 – 3 – 1,8 = 7,8 GWh ) 7,8 GWh x 19 $/kWh = 148 mio USD som bliver til ca. 1 mia DKK. Dvs. for at dække både husholdning og resten dobler vi op til 2 mia DKK (og hvis vi skulle gøre det med LFP-batterier ville det være ca. 6 mia DKK).

Og så har vi altså antaget at ALLE husstande og ALLE virksomheder bare kører fuld knald i en 10-dages dunkelflaute… det er nok heller ikke realistisk.

Og på samme måde som med varmelageret – HVIS en privat virksomhed vil investere 2 mia DKK for et centralt batterilager et sted, ville det også kunne benyttes uden for de 10-dages usandsynlige event til at dække peak-behov i løbet af året.

Sidste fun fact i denne sektion; hver 1 kW / 100 kWh enhed fra Form Energy fylder ca. en vaskemaskine (1,1 m³). Dvs. hvis man skulle have 7,8 GWh bare i Form Energy-form ville det fylde ca. 86.000 m³, dvs. knap halvandet vandvarmelager som nævnt ovenfor. Hvis man i stedet ville løse samme behov med Teslas power wall ville det fylde 127.000 m³ – til gengæld kan LFP-teknologien levere 37,5 gange mere effekt – men koster så 3 gange mere per kWh… så jern-luft batterier er den billige skildpadde, hvor LFP-batterier er den dyre kanin. Li-ion teknologien er derfor også langt bedre til at levere systemydelser såsom frekvens- eller spændingsstøtte.

Hvis man virkeligt ville lave noget fleksibelt, ville man nok lave en blanding af de to.

Varme og strøm baseret på VE

Så hermed som en sammenfatning på de to ovenstående afsnit:

Hvis vi – med blot tre teknologier, som findes på hylden i dag; varmepumper, varmelagre, og batterilagre – skulle kunne klare os selv i 10 dage uden vind og sol – ville det altså koste i lidt over 10 mia DKK (14 mia hvis vi går efter LFP-teknologien) for at understøtte alle forbrugere i kommunen, både private, erhverv og Kommunen. I en investering som holder mindst 20 år. Til den tid kan det være atomkraft er kommet ned i pris.

Det er meget mere sandsynligt at vi hvert år vil se et par dage hist og her med lav vind – så lidt sol, hvor vi selvfølgelig tager af lageret, men hvor det selvfølgelig også bliver fyldt op igen, stille og roligt. I et system baseret på vind og sol skal der lagring til – men det er IKKE uoverkommeligt dyrt.

Teknologierne nævnt ovenfor er – modsat “moderne” atomkraft – allerede på hylden, og der findes andre billigere systemer (peaker-kraftværker med naturgas, biomasse, biogas, brint er billigere, men forårsager nogen udledning, som dog er minimalt, fordi de næsten aldrig bruges) end dette forslag – det er det de bl.a. forsker i på Aalborg Universitet.

Hvad hvis Studstrupværket kørte på atomkraft?

I ovenstående tænkte scenarie antager vi at vi har et energisystem baseret på vedvarende energi hele året, og så sikrer vi fleksibilitet til dage med lav vind og sol. Og i scenariet kigger vi på et usandsynligt langt dunkelflaute. Pointen er, at vi selv med tre nuværende teknologier kan løse det, og hvis man laver systemanalyse, som de gør på Aalborg Universitet, kan man også regne andre billige teknologier ind (eks. peaker-kraftværker). Det er derfor at Aalborg Universitet kommer frem til at – for Danmark – vil atomkraft gøre energiforsyningen 10 mia DKK dyrere om året.

Men tilbage til Aarhus. HVIS vi havde installeret et 300 MW atomkraftværk på Studstrupværket, så kunne vi – hvis det ikke lige var ved at blive vedligeholdt – have strøm (og muligvis varme, hvis teknologien passer til fjernvarmen) nok i de 10 dage hvor en dunkelflaute ville vare. Og lad og sige der er 30 dage over et år hvor det ellers skulle køre pga. lav vind og manglende sol. Men det betyder at vi i de resterende (365-40=) 325 dage om året ville skulle betale dyrere strøm til én udbyder af atomkraft, medmindre vi antog at atomkraftværket skulle køre i konkurrence med vind og sol… i hvilket tilfælde det – groft sagt – ville være slukket i de 355 dage hvor der er sol og vind nok til Aarhus.

Og dertil kommer prisen på selve atomkraftværket – prøv at spørge atomkraftselskaberne, hvor stor støtte de skal have for at levere et kraftværk uden lagring… og hvornår det kan være klar… Læs mere nedenfor angående priser, statsstøtte og ventetid på moderne atomkraft.

Høje elpriser

Som nævnt i elpris-afsnittet vil vi i tilfælde med lavere produktion fra vindmøller og solceller end behovet for strøm se højere elpriser. Det sker som nævnt meget få dage om året, og i gennemsnit over året har Danmark altså relativt lave elpriser, som følge af den vedvarende energi – altså uden afgifter, som også nævnt ovenfor.

Som privat elforbruger ønsker jeg selvfølgelig lave elpriser, men jeg forstår også at de få høje elpriser er udtryk for at elmarkedet fungerer “normalt”. Når markedet fungerer normalt kan virksomhederne tjene deres forventede fortjenester, som ligger til grund for at de ønsker at bygge vedvarende energiprojekter. I Vindmøllelauget forventer vi også at elprisen er normal de næste mange år, så vi kan betale vores leverandører.

De unormalt høje elpriser som vi mærkede 12. december var, som nævnt, sandsynligvis et udtryk for at markedet ikke fungerede helt normalt (beklager, link er til en tysk hjemmeside, der forklarer at man er ved at undersøge kartel-priser, som havde indflydelse på den danske elpris).

Import

Grundlæggende er import ikke et problem for regioner med vedvarende energi, tværtimod er forbindelser mellem lande og regioner værdiskabende pga. den fleksibilitet forbindelserne skaber. Hvis man melder sig ud af regionale fællesskaber, bliver den samlede regning til den grønne omstilling utvivlsomt dyrere for enkeltlande. Faktisk vurderer ENTSO-E (European Network of Transmission System Operators for Electricity) at enkeltlande kan spare 15-20% af de fleksible enheder ved at have gode forbindelser til nabolande.

På ovenstående graf ses hvordan vi importerede fra England, Holland, Sverige og Norge, mens vi eksporterede til Tyskland. Den danske egenproduktionen er den grå bar, som dækkede lige i underkanten af vores forbrug, hvorfor elprisen afhang af prisen på udenlandske peaker-kraftværker, som kørte på dyr naturgas. Vindmøllerne og solcellerne kan, grundet lav produktion, næsten ikke ses på grafen (den lyse orange farve i midten af grafen).
Udfordringen kan selvfølgelig være at nabolande har lignende elsystemer, og flere områder kan mangle vind samtidig. Der er Danmark og Norge i den heldige situation at vi har vinden og de har bjergene (som indeholder naturlig langtidslagring i form af vandkraft).

Problem 2: For meget VE

Løsningen i 2025 er at betale vindmølle- og solcelleejere for at slukke for overkapaciteten, så vi ikke overbelaster nettet. Løsningen er også at minde forbrugerne om at vi lader vores elbiler, vaske tøj, og andre ting, der bliver billigere når vi har for meget VE.

Balancering / systemydelser

Allerede i dag betaler VE-opstillere for nettilslutnings- og balanceringsomkostninger. Hvis en solcellepark for eksempel ikke leverer den aftalte mængde strøm skal ejeren erstatte mængden ved at købe i markedet, men den balancering koster i systemet, så det skal opstiller betale for. Det gør de også typisk ved at investere i batteripakker, som kan håndtere både frekvens- og spændingsstøtte. Man kan også gøre som i Færøerne, investere i synkron kondensatorer sammen med batterier.

Og allerede i dag bidrager decentrale kraftvarmeværker, el-patroner i fjernvarmen, batterier, synkronkompensatorer og vindmøller til regulering af frekvensen og/eller spændingen. Desuden kan vindmøller levere “syntetisk inerti“, som vil kunne understøtte frekvens- og spændingsregulering.

Som kuriosum er Bornholm en ø – også i elektrisk forstand, og man tester i øjeblikket systemer som disse. Bl.a. blev DK største batteri for nyligt indviet.

Lave elpriser

At strømprisen falder, når der er meget VE i nettet, ser jeg ikke som et problem for andre end ejeren af VE-anlægget – på den korte bane. På den lange bane er nulpriser et problem, og det skal vi løse ved at øge behovet (dvs. lade bilen).

Eksport

Når vi har rigeligt med vind og sol, eksporterer vi billig strøm til nabolandene. Det kan dog også være tilfældet at Norge, når vi IKKE har nok vedvarende energi (og Norge heller ikke har), at dyr strøm fra eks. Tyskland nogle gange får lov at sætte prisen i Norge (jævnfør afsnittet om hvordan elprisen dannes). Det er nordmændene trætte af, men i løbet af det meste af året vil elprisen de importerer fra Danmark være lav, grundet vores vedvarende energi. Det skal vi huske at minde dem om. Og så vil fleksibilitetsteknologierne, som nævnt ovenfor, jævne udsvingene ud over tid. Og, som nævnt under import-afsnittet, vurderer ENTSO-E at medlemslande kan spare 15-20% på fleksible enheder ved i stedet at være godt forbundet til nabolandene.

Energibehov – i dag – og fremtidige trends

Hvis man fulgte med i nyhederne omkring 6. december 2024, hvor havvindudbuddet fejlede, eller hvis man tidligere i 2024 fulgte med i solcellefirmaernes nedsatte forventninger til fremtiden, blev det klart at energibehovet i 2030 er lavere end vi forventede for blot få år siden. Én af udfordringer er bl.a. at investeringer i produktion af grøn brint lader vente på sig. Syd for grænsen er de i gang. Men det er et komplekst problem, for mens brinteventyret endnu ikke er skudt i gang, er der andre faktorer, der trækker behovet i forskellige retninger, eks. for varme og olie er det faldende men for elektricitet er behovet stigende.

Og jeg vil i dette kapitel ikke diskutere den helt klassiske behovsstimulering; prissignaler. Jeg diskuterer elprisen andre steder, og varmeprisen følger samme logik; en høj pris stimulerer til at sænke behovet og en lav pris gør det modsatte.

Rent filosofisk kan man have en holdning til lavere eller højere forbrug. Men hvis det højere forbrug går til at lade elbilen fortrænger vi olien – er det absolut af det gode.

Faktorer, der sænker energibehovet

1. “Primary energy fallacy”
   • Den primære årsag til at energibehovet for den grønne omstilling er MEGET lavere end modstandere af vedvarende energi normalt fremfører er også kendt som “the primary energy fallacy”:
   • Som nævnt ovenfor kommer ca. 40% af Danmarks energiforbrug fra olie. Overgangen til elbiler vil sænke det forbrug betragteligt. Det er ikke mindst pga det der på godt dansk hedder The Primary Energy Fallacy. Altså at når man holder op med at brænde af, og i stedet benytter elektricitet til fremdrift, vil størstedelen af energitabet i motoren ikke længere behøve at blive brændt af. Groft sagt, for hver liter benzin vi brænder af i en bil bruges kun 20% på fremdrift. Resten er varme til fuglene. For en elbil er der omvendt; 80% af energien i batteriet bruges til fremdrift (okay om vinteren har fossilbrænderen en fordel… hvor vi fryser lidt om kinderne, os med elbil.)
   • Det betyder altså, at den grønne omstilling vil gå meget nemmere end man skulle tro, hvis man blot kiggede på verdens forbrug af primær energi og dermed konkluderer at vi aldrig kan komme i mål med vedvarende energi alene. Ikke alene – men vi kan basere vores elsystemer på vedvarende energi (og i landene uden vind og sol kan de blive tvunget til at installere dyr atomkraft).
2. Overskudsvarme
   • Læser man Aalborg Universitets rapport fra 2021 kan en fjerdedel af fjernvarmebehovet komme fra overskudsvarme i 2030. Det når vi nok ikke, men overskudsvarme er trods alt ved at vinde indpas, hos eksempelvis
     • Danpo, som nu sparer 10.000 tons CO₂ om året
     • Birn, som forventer at reducere gasbehovet med 25%.
     • Sygehus Sønderjylland, som forventer en prisbesparelse på 200.000 DKK om året ved benyttelsen af overskudsvarme i fjernvarmen
   • Vi må forvente flere gode eksempler efter prisloftet for overskudsvarmen blev fjernet 27. januar 2025.

Faktorer, der sænker varmebehovet

Udover pointen om den generelle besparelse i energibehovet ved at skifte væk fra brændsler over til elektrificering, er der følgende faktorer, der sænker varmebehovet:

1. Spildvarme fra datacentre (kan bruges i fjernvarmen)
2. Spildvarme fra power-to-X-centre på land (kan bruges i fjernvarmen). Kassø begyndte at producere i juni og per 2. september i år har Kassø leveret mere end 1.000 MWh overskudsvarme til fjernvarmen, dvs. allerede på et par måneders (nok ikke fuld-drift) nok til at 72 gennemsnitshusstande kan køre et år på overskudsvarme…

Faktorer, der sænker elbehovet

1. Energieffektivisering
   1. Nogle af vores største virksomheder, eks. Grundfos og Danfoss er verdensmestre i at lave produkter der øger energieffektiviseringen. Det er interessant at det danske elforbrug ikke er steget samtidig med at vi har fået langt flere elforbrugende enheder. Noget af årsagen er LED-pærer og andet, og noget af svaret findes hos gode danske teknologier, som sænker energibehovet i eks. motorer, pumper og termostater.
2. Lagringsteknologierne som nævnt i lagringsafsnittet.
3. Fleksibilitetsmekanismer som vehicle-to-grid, prissignaler, etc., som bl.a. CIP Fonden for nyligt har lavet et enormt stykke arbejde på
   1. Prissignaler er når vi reagerer på differentierede priser, når vinden blæser og elforbruget er lavt om natten – eller når solen skinner midt på dagen. Så lader vi bilen eller kører vasketøjet.
   2. Men det er også store virksomheder som slukker for produktionen i en periode for at tjene penge (eks., hos DOT, der galvaniserer stål, eller Netto, som kan skrue ned for temperaturen køleskabene) eller øger produktionen i en anden periode (eks. datacentre), hvor elprisen er lav.
   3. Sidst, men ikke mindst, kan power-to-X-(eks. grøn brint)-produktion også være en fleksibel producent og lade være med at producere brinten i spidsbelastninger.
   4. Se også https://ens.dk/forsyning-og-forbrug/forum-fleksibilitet-i-elmarkedet

Faktorer, der sænker oliebehovet

• Skiftet til elbiler og ellastbiler
• Engang på den mellemlange bane – skiftet til e-fuels for skibe
• Engang langt ude i fremtiden – skiftet til elektriske fly og fly der flyver på brint-brændselsceller

Faktorer, der øger elbehovet

Udover den generelle elektrificering af Danmark, som endelig viste en stigning i elforbruget i 2024, er følgende mere specifikke faktorer i spil:

1. Behov fra datacentre, som eks. i Varde (og datacenter kan selv i USA godt matches med VE) – og hvis de laves i microgrids vil elnettet ikke lide under det
2. Behov fra kunstig intelligens (AI). Compute-behovet fra AI passer godt med moderne atomkraft men selvom nogle Big Tech-virksomheder rasler med atomkraftsablerne og får statsstøtte til det, er der endnu flere bestillinger på solceller med batterier, fordi det er billigt og går stærkt
3. Elbiler
4. Fjernvarme
   • Varmepumper (kan også benyttes til procesvarme i industrien)
   • Elkedler (kan også benyttes til procesvarme i industrien)
   • Andre eldrevne varmelagre (som eks. Rondo, der også kan benyttes til procesvarme i industrien)
5. Power-to-X (PtX) / grøn brint
   • Gasmotorer er allerede klar til at køre på brint, og 11. april indviede EnBW i Stuttgart en gasturbine der kan køre på rent brint. Nu mangler de bare den grønne brint

Dette ses nedenfor i figur 26, lavet fra den seneste Klimastatus og fremskrivning, 2024 fra Klima- Energi- og Forsyningsministeriet (tidl. Basisfremskrivning nu) Klimastatus og fremskrivning, 2024:

Som kan aflæses af ovenstående figur 26 kommer fremtidens elbehov fra elbiler, datacentre, fjernvarme (varmepumper) og power-to-X / PtX (grøn brint). Kigger man blot få år tilbage var det power-to-X, der stod for den største fremtidige behov, men flere faktorer har trukket noget i bremsen for ambitionerne, bl.a. omkostningsudviklingen af selve teknologien, men også nye teknologier som åbner for direkte elektrificering af den tunge industri (hvor bl.a. brint indgår i produktionen af grønnere stål).

Tyskland forventer dog stadig et stort behov for grøn brint som del af deres omstilling for at nedbringe mængden af kul der i dag benyttes af ved produktionen af jern til brug ved fremstilling af stål. I fremtiden kan brint benyttes, via direkte reduktion til at lave jern til brug ved fremstilling af stål grønt stål. Selve stålet (når man har lavet jernet) kan i dag laves med brug af ren el, og scrap-baseret stålproduktion kan i dag også klares på ren el. Til reference vil det kræve ca. 3 GW dansk havvind for at lave nok grøn brint (ca. 300.000 tons om året) til at dekarbonisere to tyske stålværker på størrelse med Duisburg eller Kreuztal-Eichen, som lige nu står til at lukke, medmindre Tyskland investerer i grøn omstilling af dette værk. De 300.000 tons brint vil kunne fjerne ca. 3 tons CO₂ stykket, dvs. 900.000 tons CO2 sparet om året, hvis to værker på størrelse med Duisburg får adgang til grøn brint. Produktionen af brint kræver rent vand, og dette kan også håndteres – især hvis man flytter produktionen af brint ud på selve havvindmøllerne.

Derudover kan brint videreforædles til e-methanol (CH₃OH) eller ammoniak (NH₃). Begge brændsler forventes af International Maritime Organization (IMO) at blive en integral del af international shipping, hvor især ammoniak (fordi brændslet ikke kræver kulstof) forventes at blive nødvendigt på den lange bane – også fordi vi ikke kan få biogen kulstof nok til e-methanol, især fordi flyindustrien også skal omstilles. Ammoniak er giftigt, så det skal håndteres sikkert (ligeså brint), men de første skibe er allerede ved at være klar. Det danske energifirma European Energy har for nyligt produceret de første tons e-methanol, og er allerede nu i 2025 klar til storskala.

Hvor giver atomkraft mening?

I Danmark og i Aarhus giver atomkraft altså ikke mening (generelt i økonomier der baserer sig på VE giver atomkraft ikke mening), ud fra analysen af problemet. Men hvor kan atomkraft så rent faktisk give mening? Det kommer vi ind på nu.

For hvad enten vi taler om eksisterende (“gammeldags” i det nedenstående) eller potentiel fremtidig (“moderne” i det nedenstående) atomkraftteknologi vil der være steder, hvor teknologien giver mening – for at minimere brugen af fossile brændsler:

1. Det giver mening at levetidsforlænge så længe om overhovedet muligt.
2. Det giver mening at installere ny atomkraft i lande hvor man er afhængig af kul og gas, og hvor man ikke har plads til VE.
3. Det kan give mening at indplacere et lille moderne atomkraftværk i forbindelse med et datacenter, hvis dette ikke kan få netforbindelse (men dette atomkraftværk er dermed også irrelevant for en dansk energidiskussion, da det ikke er sluttet til elnettet, og derfor ikke forbryder sig imod loven).
   • Men hvis der findes netforbindelse til datacenteret, som er tilfældet i Danmark, kan VE også levere kontinuerlig strøm til et datacenter, som analyseret af Rocky Mountain Institute (RMI) i USA. Linket til RMI viser en god forklaring på hvordan USA vil takle øget strømbehov til datacentre – i Danmark kan du skifte “gas” ud med vores elnet, som vil bestå af andre fleksible enheder end gas.
4. I ubåde.
5. Hemmelige underjordiske forsvarsbaser i Grønland?

Der er masser af steder hvor atomkraft giver mening, fordi alternativerne ikke findes. Men i Danmark (og Aarhus) findes alternativerne; vedvarende energi, sektorkobling mellem el- og varme, og lagring.

Nu har vi diskuteret hvor atomkraft giver mening, så er det også relevant at kigge på teknologierne, for “atomkraft” er ikke bare atomkraft, som vi skal se nedenfor.

Gammeldags atomkraft – Uran

Gammeldags atomkraft, som bl.a. kendes fra Frankrig, kendes for storskala, eks. 1-4 GW kraftværker. Når disse ER bygget er driftomkostningerne relativt lave.

Gammeldags atomkraft – uran – for:

1. Klar på hylden. På samme måde som de nævnte teknologier ovenfor, men modsat “moderne” atomkraft, er gammeldags atomkraft klar på hylden. Eller sagt på en anden måde; teknologien er moden.
2. Udleder ikke CO2. Udover lidt damp og cementen til fundament og køletårne er der ikke den store udledning fra atomkraftværker.
3. Kan køres uafhængigt af vind og sol. Nok det vigtigste salgspunkt.
4. Behøver ikke meget plads. Atomkraft kan levere meget energi på meget lidt plads.
5. Kan bruges til at producere brint med. Atomkraftværker er meget dyre at bygge, derfor skal de køre hele tiden. Man kunne godt forestille sig at atomkraftværket skiftevis benyttes til brint og elproduktion.

Gammeldags atomkraft – uran – imod:

1. Passer ikke med behov i Danmark/Aarhus: Kan ikke benyttes som peaker teknologi. Atomkraftværket er dyrt og tager lang tid at bygge (men er billigt i drift). Det er ikke den type kraftværk man vil bruge som peaker.
2. Lang byggetid: Det tager 15-20 år at opføre et atomkraftværk, hvilket gør det umuligt at bidrage til Aarhus og Danmarks 2030-mål om CO2-reduktion.
3. Det er dælme dyrt. Når kraftværket et bygget kan det driftes med lave omkostninger… men erfaringer fra Europa de senere år viser at det er sværere end ventet at lave sikre installationer. Det betyder også at selve investeringsbehovet (kendt som CAPEX) er ekstremt højt. Omkostninger betyder ikke noget for mig, hvis der ikke kræves støtte – men vi vil komme til at støtte nye atomkraftværker, og det er penge der skal tages et sted fra.
   • Selve punktet at CAPEX er høj er en selvstændig con – det er meget få firmaer i verden der har råd til at investere i gammeldags atomkraft.
4. Danmark har ikke kompetencerne. Én af de store udfordringer ved at de lande, der har bygget atomkraftværker ikke har bygget nogle i mange år betyder også at kompetencerne forsvinder. I Danmark ville vi skulle bygge det op fra bunden.
5. Kræver vand. Gammeldags atomkraft kræver vand (under 25 graders celcius) fra floder eller hav i nærheden til nedkøling. Det kan give problemer når det er meget varmt, eller når der kommer flodbølger…
6. NIMBY: Hvem har lyst til at bo i nærheden af et atomkraftværk?
7. Afhængighed af brændsler: Hvor kommer uranen fra? Hint, i øjeblikket kommer ca 20% af EU’s uran fra Rusland, og vi har ikke en plan for forandring
8. Hvad med affald?

Moderne atomkraft – Uran

Når man ikke umiddelbart hører om “gammeldags atomkraft” pga. ovenstående liste af trælsheder, må talen nødvendigvis ledes over på “moderne atomkraft”; at man nedskalerer atomkraftværket til eks. 300 MW og kalder det “små modulære reaktorer” (SMR). Men SMR har også sine udfordringer.

SMR har været brugt i atomubåde og lignende siden 1950erne, så som sådan er teknologien ikke ny – den er bare dyr – i eksisterende designs. Opgaven er nu (bl.a. for de to danske start-ups Saltfoss og Copenhagen Atomics) at lave noget, der er billigere.

I øjeblikket findes der ifølge NEA (Nuclear Energy Agency) hele 127 designs, hvoraf 7 tilsyneladende kører (uden meget information om størrelser) … så man skal holde milliarderne lige i munden før man satser på den rigtige teknologi…

I Australien er de også ved at diskutere SMR, og jeg har indsat nogle relevante kilder fra deres studier, se evt. Australia’s National Science Agency og Australian Academy of Technological Sciences & Engineering. Konklusionen; moderne atomkraft er ikke på hylderne og når det engang kommer på hylderne, bliver det dyrt.

I Canada er de også ved at kigge på SMR, og kan muligvis blive first-mover på installationen, hvor de (i skrivende stund, foråret 2025) påtænker at nettilslutte den første SMR – i den vestlige verden – i 2030. Canada forventer at bruge 20,9 mia CAD (ca. 100 mia DKK) på projektet, som skal bestå af 4 x 300 MW reaktorer. Det kan man i energitermer sammenligne med ca. 2 GW havvind, som koster i nærheden af 32 MEUR per MW, dvs. 64 mia DKK. Så til at starte med bliver “SMR” i hvert fald ikke meget billigere. Og hvor mange enheder skal der til før man opnår skalafordele? Stort spørgsmålstegn…

Forskere har i 2023 modelleret det engelske energisystem og når til samme konklusion – integration af SMR bliver meget dyrere end et system baseret primært på vedvarende energi.

I Sverige har den nye regering i to omgange bedt Vattenfall (efter Vattenfall først havde sagt det var en dårlig idé) installere SMR teknologi hurtigst muligt, lige gyldigt hvad omkostningen er (og indtil videre ser omkostningen ud til at blive høj). Vattenfall som siger de tidligst kan træffe beslutninger om “moderne atomkraft” i 2029 og (hvis det er blevet billigt og modent) vil forvente idriftsættelse i midt/slut 2030erne. Kilder: Se bl.a. Vattenfall, SVT.se (og SVT.se som bliver beskyldt for vildledning, da debatten åbenbart er lige så polariseret i broderlandet) og SwedenHerald.com, og Ingeniøren. Senest har også Fortum, som ligesom Vattenfall selv har erfaring med at drive atomkraftværker, konkluderet at “moderne atomkraft” tidligst er klar i 2035 – fordi teknologien er umoden – og når teknologien er klar, vil statsstøtte være et krav.

• Det vurderedes i August 2024 at Sverige skal stille ca. 300 mia SEK (ca. 210 mia DKK) til rådighed til finansiering af 4-6 GW nye atomkraftværker.
  • Samtidig vurderedes det at man skulle statsstøtte virksomhederne med 80 svenske øre/kWh (op til 1 SEK/kWh) over en 40-årig periode.
  • Det lyder måske ikke af så meget, men for alle 6 GW kan det sammenlagt løbe op i 8 mia SEK (ca 5,4 mia DKK) per år (såfremt virksomheden kan nå ned på en driftsomkostning på 60 øre/kWh).
  • Og hvis man ikke når ned på de 60 øre kan svenskerne komme til at hænge på 1 SEK/kWh, eller 16 mia SEK (ca. 11 mia DKK) per år i 40 år. Det er sandsynligt at en totalt uprøvet teknologi vil blive dyrere end estimeret, så Sverige kigger sandsynligvis ind i den dyre model med årlig 16 mia SEK i støtte.
  • Og læg så dertil at VE falder i omkostninger konstant. Så målposten flyttes hele tiden for “konkurrencedygtig” atomkraft.
  • Verden er større end Danmark. Hvorfor ser vi ikke SMR bare blive installeret i hobetal verden over, hvis det er sådan en no-brainer? Muligvis pga. nogle generelle udfordringer men også bare høje omkostninger…

I april 2025, på 40-året for beslutningen om at forbyde atomkraft tilsluttet det danske elnet, har Novo Nordisk Fonden, som tilsyneladende ønsker at Kalundborg får sit eget atomkraftværk, finansieret en rapport, som også viser at atomkraft bliver markant dyrere end vedvarende energi – selv i 2040.

Og jeg er med på at AI-hype den seneste tid har skabt fornyet håb om SMR i Guds Eget Land, men selv derovre mener energiselskaberne at solceller+batterier vil være langt bedre investering end “SMR” – senest gentaget på et “earnings call” i sommeren 2025. Nedenstående figur er præsentationen fra det kald, side 10, på dette link.

Moderne atomkraft – uran – for:

1. Udleder ikke CO2.
2. Kan køres uafhængigt af vind og sol. Nok det vigtigste salgspunkt.
3. Behøver ikke meget plads. Atomkraft kan levere meget energi på meget lidt plads.
4. Kan serieproduceres Vi får se, men det kan blive én af værdisætningerne for SMR at det er mindre investeringer, dvs. risikoen for investoren per projekt falder (da CAPEX er lavere)
5. Mere investeringsvenlige størrelser. Hvis man kan splitte investeringen op i eks. 300 MW bidder er der flere firmaer der kan løfte investeringen i at bygge et projekt – den finansielle konsekvens af at projektet fejler, er simpelthen lavere.

Moderne atomkraft – uran – imod::

1. Teknologien er umoden – SMR findes ikke endnu – udover i ubåde. SMR lyder spændende, og måske vil de faktisk kunne bruges nogle steder, hvor de kan levere på nogle andre parametre end den billigere gammeldags atomkraft.
2. Lovgrundlaget er ikke på plads. Vi skal kigge på, om det giver mening at bibeholde loven imod at tilslutte atomkraft til energinettet i Danmark. Jeg mener vi bør lade uafhængige konsulenter vurdere, hvor dyrt det vil blive for Danmark at “sætte atomkraften fri”.
3. Passer ikke med behov i Danmark/Aarhus. Kan ikke benyttes som peaker teknologi. Atomkraftværket er dyrt og tager lang tid at bygge, men er så billigt i drift. Det er ikke den type kraftværk man vil bruge som peaker.
4. Danmark har ikke kompetencerne. Én af de store udfordringer ved at de lande, der har bygget atomkraftværker ikke har bygget nogle i mange år betyder også at kompetencerne forsvinder. I Danmark ville vi skulle bygge det op fra bunden.
5. NIMBY: Hvem har lyst til at bo i nærheden af et atomkraftværk?
6. Afhængighed af brændsler: Hvor kommer uranen fra?
7. Det bliver dyrere end “gammeldags” atomkraft. Omkostninger betyder ikke noget for mig som skatteyder, hvis private firmaer afholder dem. Men vi vil komme til at skulle støtte nye atomkraftværker, og det er penge der skal tages et sted fra. Der er ikke umiddelbart nogen grund til at tro at moderne atomkraft bliver billigere end den traditionelle atomkraft, som drager fordel af storskala på site, bare fordi 300 MW enheden laves “på samlebånd”. I USA har IEEA kigget nærmere på de nuværende firmaer, der arbejder med SMR, og konklusionen er ikke lovende. Og der er især ingen grund til at tro at SMR kommer til at kunne konkurrere med VE + lagring, ifølge industrieksperter som Michael Barnard. Se også CSIRO og atse.org for yderligere gennemgang af omkostningerne ved både gammeldags og moderne atomkraft.
   • Dyrere betyder også at der skal statsstøtte til. Og her er USA, Kina og Rusland klar til at kaste milliarder efter deres egne projekter – hvorfor skulle lille Danmark kunne konkurrere i spritny deep-tech teknologi på den globale scene mod den slags kapital?
8. Hvad med affald?

Moderne atomkraft – Thorium

Noget af det trælse ved uran er, at man kan blive afhængig af eksempelvis Rusland som leverandør, hvorfor Thorium bliver interessant, selvom en lille smule uran stadig behøves til at starte fissionsprocessen. Det er bl.a. denne teknologi Copenhagen Atomics arbejder på at udvikle. Udover de ovenstående pointer for moderne uran-baseret atomkraft kan vi derfor også godt tage et kig på Thorium som brændsel. Et bevis på hvor, umoden teknologien er kan man se på hvor mange koncepter der findes (for vindmøller og solceller findes én teknologi som er skaleret og forædlet i årtier), og hvor få af dem, der baserer sig på Thorium. Top10 SMR-virksomhederne er næsten alle amerikanske, og næsten alle baserer sig på uran som brændsel.

Moderne atomkraft – Thorium – for:

1. Der skabes mindre affald pga. cirkuleringsprocessen i reaktoren
2. Brugt brændsel bliver lavradioaktivt i løbet af få hundrede år sammenlignet med det langt mere problematiske uranbrændsel
3. Adgangen til Thorium er bredt ud på flere demokratiske lande (bl.a. Norge)

Moderne atomkraft – Thorium – imod:

1. Teknologien er umoden

Moderne atomkraft – Molten Salt Reactors (MSR)

Molten Salt Reactors lyder spændende fordi man fjerner muligheden for nedsmeltning, og de to danske start-ups (Saltfoss, Copenhagen Atomics) fokuserer på denne teknologi. Processen er dog vanskelig at kontrollere og (som med Thorium) mener jeg dog det er alt for tidligt at vurdere, hvornår teknologien er klar. Saltfoss CEO har for nyligt (forår 2025) udtalt at de kan være på markedet i 2035…

Moderne atomkraft – MSR – for:

• Nedsmeltning er ikke muligt

Moderne atomkraft – MSR – imod:

• Teknologien er umoden

Moderne atomkraft – Fusion

I omkring 60 år har fusionsenergi været omkring 60 år ude i fremtiden… Og nøjagtig de samme kritikpunkter man kan have omkring moderne atomkraft baseret på Thorium kan man have omkring fusion. Vi får se, om fusion nogensinde bliver kommercielt.

Og vigtigt at huske; selv HVIS fusionsenergi en dag bliver kommercielt, bliver det ikke en snuptagsløsning, der kan installeres fra den ene dag til den næste. Hvis man forestiller sig fusion også bliver til 300 MW størrelse kraftværker så vil det trods alt tage nogle år, og nogen håndtering i de forskellige planlægningsinstanser at få rullet fusionsenergi ud til alle egne af planeten.

Så indtil da skal vi ikke holde vejret – vi skal installere vedvarende energi nu, fordi vi skal løse et problem vi har i 2025…

Moderne atomkraft – Fusion – for:

1. Der skabes mindre affald

Moderne atomkraft – Fusion – imod:

1. Teknologien er umoden

Konklusion

Som nævnt; på klimaområdet er transportens udledninger det absolut største problem frem mod 2030 (næstefter produktionen af kød). Transporten udledninger får vi styr på med elbilerne. Dernæst er det varmesektoren vi skal gøre grønnere, og dvs. udfase gas og biomasse (og gerne biogas hvis vi beslutter os for ikke at lave kød til hele verden). Vindmølle-drevne varmepumper vil kunne levere meget af den varme vi har brug for, som beskrevet i afsnittet under mellemlang lagring. Vindmøllerne producerer tæt på fuld kapacitetsfaktor om vinteren, og varmepumperne kan (med billige varmelagre) holde på varmen i de få dage, hvor vi ser korte dunkelflaute-perioder.

Danmark har altså hverken i 2025 eller 2030 brug for dyre atomkraftværker der kan fungere som baseload (selv hvis vi kunne nå at bygge nogle…). Vi har brug for peaker-kraftværker, lagring, fleksibilitetsmekanismer og sund import og eksport med vore gode naboer.

I 2040, eller senere, kan det godt være at moderne atomkraftteknologi er blevet modnet nok til at den er billig nok for os. Så skal vi da overveje det. Det kan være et ønske. Men ønske om atomkraft er ikke lig behov for atomkraft.

Og for de mere solidarisk tænkende; atomkraft vil blive ejet af de få hvorimod borgerejede vindmøller per definition vil være ejet af folket.

Og nu, hvor du er nået til vejs ende, er der selvfølgelig en belønning i form af et spil – god fornøjelse 🙂

Vindmøller eller atomkraft i Aarhus-spillet