Dette indlæg er også bragt i Stiften d. 19. april, 2025.
Som et modsvar til mit debatindlæg i Stiften 27. marts om, at grøn omstilling er noget vi giver til hinanden (og at industrihavnen er et godt sted til vindmøller), fremhæver Peter Flyvholm (KD) i Stiften 12. april at industrihavnen er en ”horisont af ro” og dermed ikke egnet til vindmøller… Tjo, når der altså ikke lige er krydstogtskibe, vandflyveren der kun flyver for de få, eller kæmpekranerne som servicerer gigantskibe, der lægger til med det seneste Temu-bras. Ja, så er der ro.
Peter Flyvholm foreslår dernæst at vi kan nøjes med solceller på tagene; vi har slet ikke brug for vindmøllerne. Og selvom jeg er enig i at vi skal have solceller på tagene, kan vi ikke imødegå klimakrisen i Aarhus uden vindmøllerne. Så hermed kommer nogle fakta, som er så bidende nødvendige for at få perspektiv på den grønne omstilling:
Først en begrebsforklaring om kapacitet (kW), energi (kWh) og udledning:
- 1 TW(h) = 1000 GW(h) = 1.000.000 MW(h) = 1.000.000.000 kW(h).
- EU antager at elektriciteten i nettet i 2030 ca. udleder 110 g CO2/kWh.
De fire vindmøller foreslået af Aarhus Vindmøllelaug vil være på samlet 24 MW, producere ca. 100 GWh per år, og vil i 2030 kunne stå for en reduktion i CO2 på ca. 11.000 tons om året
Kommunen har, for at nå klimamålene, planer om solceller på den gode side af 1 gigawatt (GW) men kun ca. 5 MW af disse vil være på kommunens tage. Det er altså blot 0,5% af arealet fra klimaplanen der vil være på tagene. I dag producerer solceller på kommunens tage ca. 2.300 MWh, og det er planen at der kan installeres solceller på ca. 8% (ca. 71.000 m2) af kommunens tage. De 5 MW vil kunne producere ca. ni GWh om året og stå for ca. 1.000 tons årlig CO2-besparelse i 2030. Så selv hvis vi installerer solceller på alle kommunens egnede tage, vil vi nå under en tiendedel af hvad blot fire vindmøller på industrihavnen kan levere.
Og jeg er helt enig med Peter Flyvholm i at vi er i en krise og vi skal trække i ”alle håndtag” – vi er så bare uenige om udsigten til industrihavnen er hellig.
Jeg mener vi er nødt til at acceptere at udsigten i Aarhus kommer til at bære præg af, at vi har forurenet for meget. Det er ikke længere nok at kun de gode vindressourcer i Ringkøbing udnyttes. På industrihavnen også plads til mindst fire vindmøller – lad os udnytte den.
Peter Flyvholm spørger dernæst ”hvem har råd til at investere og hvad med dem, der ikke har?”
Prisen på andelene vil afhænge af den business case, der laves på tidspunktet, hvor projektet er klar til det men et forsigtigt bud er at andelene i hvert fald vil koste under 5.000 kr. stykket, og så vil man de næste mindst 20 år få del i overskuddet fra det årlige salg af strøm fra de fire vindmøller. Investeringen forventes at være betalt hjem inden GF bliver mestre igen (mit gæt er ca. ti år – bemærk jeg er brændt fan af De Hvii’e!).
Modsat investeringer i lukrative borgerlige ejendomsinvesteringer er vindmøllelaug altså for alle. Man bliver ikke millionær at være grøn, til gengæld kan man have god samvittighed over at have taget ansvar.
Jeg sætter stor pris på Peter Flyvholms engagement og ser frem til at arbejde sammen med ham om at realisere både solceller på tagene, energirenoveringer og vindmøller på havnen. Som Peter Flyvholm rigtigt skrev, skal fællesskaber nemlig ikke være forbeholdt kapitalisterne. Her er vi i SF enige, og vi ser frem til at arbejde sammen med KD om en by, hvor vi fordeler goderne mere retfærdigt.
