At rejse er at leve – men at flyve er et privilegie for de få

H.C. Andersen skal have sagt “at rejse er at leve”. Fair nok, men hans tur i hestevogn bidrog ikke til globale klimaforandringer.

Når vi taler grøn omstilling er det ofte diffust, hvad der forurener. Nogle af os lever endda i den tro at “flyvning er nok ikke så slemt” fordi man hører at “flyvning står kun for 3% af de samlede udledninger”. Men 3% er 15% af transportsektorens samlede udledninger (som er 20% af verdens samlede udledninger) og på størrelse med hvad industrialiserede lande som Tyskland udleder. 3% ville altså være i top 10 af verdens største udledere, hvis flyvning var et land. Så 3% er slemt. Og, som du kan læse længere nede inkluderer 3% ikke kondensstriber, som har højt opvarmningspotentiale.

Som aarhusianere og danskere skal være modige – vi skal kunne tage snakken om en transportform der forurener mere end du tror. Vi skal turde tale om, hvor meget vi flyver, og hvordan vi kan rejse mere bæredygtigt. Jeg vil i den forbindelse dælme kæmpe for at vi får en togforbindelse direkte til Hamborg igen.

Jeg siger dermed IKKE at vi ikke skal rejse – jeg siger vi skal gøre det bæredygtigt igen. I dette indlæg vil jeg komme ind på problemets omfang og nogle mulige løsninger.

Indholdsfortegnelse

Luftfartens klimaaftryk er enormt

Mange tror, at flytrafik kun udgør en lille del af verdens CO₂-udledning, men realiteten er en anden. Kommerciel luftfart står for omkring 3% af de globale CO₂-udledninger. Dertil kommer, at fly også udleder vanddamp og andre stoffer i stor højde, hvilket forstærker drivhuseffekten (også kaldet “condensation trails” eller kondensstriber). Kondensstriberne står for to tredjedele af den samlede varmepåvirkning fra flyrejser (det vil altså sige, at når du læser på dit rejsebureau’s hjemmeside at den direkte CO2-belasting er 1 ton skal du gange med 3 for at finde den totale påvirkning af opvarmningen inkl. kondensstriberne.

Når alt dette tages i betragtning, anslås flytrafikkens reelle klimapåvirkning at være 3-5% af den globale opvarmning. Og problemet vokser. Flytrafikken stiger år for år. Og vi kan som danskere være endog meget lidt stolte af at vi slog vores egen rekord i flyvning i 2024…

I næsten alle andre problematiske brancher er problemet faldende – for flyvning er problemet stigende! (no pun intended)

Én flytur (T/R) på economy class til New York udleder 2,2 tons CO₂.

Hvis den flytur i stedet foretages i privatfly kan du gange det med 17. Dvs. over 30 tons CO₂ koster det lige verden i forurening når de ultrarige skal et smuttur på weekend til New York. Tak for kaffe.

De rigeste flyver mest – men alle betaler prisen

Én af de største skattelettelser verden har givet de rige er at holde forureneren fri for at betale for forureningen (som det flot ses i Danmark nu med landbrug og fiskeri). Forskning fra National Bureau of Economic Research viser at det koster verden lidt mere end 1000 amerikanske dollars (USD) at forurene ét ton CO2.

Så hvis vi lige lægger den oven i en privatfly-smuttur til New York er det 30.000 USD, dvs. 150.000 danske kroner vi som verdenssamfund giver i skattelettelse til Anders Holck Povlsen, LEGO-arvingerne, og de andre superrige. Det er de da garanteret taknemmelige for. De arbejder da garanteret ikke for at momsfritage deres privatfly…

De rigeste står for den absolut største del af forureningen helt generelt. Og få steder er det så tydeligt som ved flyvning. Det er kun 6% af verdens befolkning, der flyver to gange om året, mens en endnu mindre gruppe på under 1% rejser mere end fem gange om året. Og den ene procent står for over 50% af udledninger fra flytransport. Det er altså de rigeste, der udleder mest, mens klimaforandringerne rammer de fattigste hårdest pga. især tørke og oversvømmelser.

Det synes jeg er uretfærdigt. Det synes jeg er topmålet af global ulighed.

Hvis ikke du så DR’s dokumentar om Danmarks ultrariges flyvninger kan det nås endnu: dr.dk/superrigesflyvning

Vandflyveren – for de rige, af de rige

Til kun 1000 kr er det jo nærmest umuligt at lade være med at tage vandflyveren Aarhus-København… og det er tankevækkende at de i Nordic Seaplanes’ FAQ ikke har ét punkt om forurening…

JP Aarhus lavede i 2019 (dengang vi og medierne bekymrede os om klimaet) en undersøgelse vha. Transportministeriets beregner og nåede frem til at det per passager forurener 77 kg CO₂ at flyve til København. Bussen koster ca. en tiendedel i både danske kroner og for klimaet. Bevares, det tager 3,5 timer imod de 1,5 time (inkl. check-in) i fossilflyet, så det er en roligere tur man skal ud på. Men en faktor ti alligevel… fordi man ikke kan blive bedt om at tage den med ro…

Nå, da der ikke er en FAQ angående deres forurening må jeg gætte selv: Vandflyveren afgår vist 10 gange om dagen. Den har plads til 19 mennesker. Vi antager de altid flyver fuldt booket… det gør de nok ikke. 19 x 10 x 77 kg: 14,6 tons per dag. Det svarer jo så cirka til en danskers årlige forbrugsudledninger. Det bliver til 5.300 tons CO2 om året… For at 95 mennesker hver dag kan skære et par timer af turen…

Det er dælme skørt.

Ro på – for klimaets skyld.

PS: At jeg gerne vil snakke om vandflyverens ekstreme forurening har intet at gøre med at de gerne vil sikre at der ikke kommer vindmøller på havnen – for vindmøllerne står jo i vejen for deres klimaskadelige forretning.

PPS: Der er vist elfly på vej… “leveret over de næste 10 år”… det lyder tilpas klimavenligt for Nordic Seaplanes. Og jeg glæder mig til at se hvordan Nordic Seaplanes vil godtgøre de 5 mio tons årlige forurening for alle de år de har fløjet fossilt.

Afgifterne virker ikke

Vi har et ETS system, men det virker ikke. ETS dækker kun inden for Europa, og sektoren får milliarder i skatte- og momsfradrag hvert år. Vidste du at momsfritagelsen på indenrigsfly nu blot følger momsfritagelsen for udenrigsfly? 🙂 Så der er lange udsigter til højere priser på flyvning.

En afgift på flyrejser “vender den tunge ende nedad”

Et typisk argument fra de, der ikke ønsker at stoppe med at flyve, er at de rige har råd til at flyve lige gyldigt hvor dyrt det bliver – og kun de fattige dermed bliver ramt.

Det synes jeg er et dårligt argument for NOGEN som helst ændring i samfundet. De rige har altid råd – så lad os da tage fat om dét? I stedet for at sige at “pyha nej vi kan ikke gøre noget ved forureningen for så kan de FATTIGE jo ikke være her”. Det er dælme fattig argumentation.

Der er mange muligheder:

1. Den grønne check. Den kunne udvides til alle med en indkomst under et vist niveau. HVIS éns ærinde var at sikre at de fattige også fik lov at flyve. Mon ikke en generelt højere billetpris fik en påvirkning på flylysten?
2. Man kunne lave progressivt stigende afgifter efter hvor meget man flyver. Det vil både omdistribuere uligheden i at vi ikke beskatter forureningen nu – dvs. de rige effektivt forurener os andre… – og det vil finde flere penge til at begrænse skaderne fra de riges forurening. Fortæl mig ikke, at vi i landet med MitID ikke ville kunne finde ud af at lave en progressiv afgift. Fortæl mig gerne hvor indgribende det er, og hvor lidt det er begrænse forurening egentlig betyder for dig, hvis en progressiv afgift på flyvning er et uoverstigeligt problem 🙂
3. Man kunne beskatte privatfly højere. Argumentet for at vi åbenbart skal have privatfly er at de rigeste og vigtigste menneskers tid er så vigtig. Mon ikke de kan betale for forureningen også, så?

“Flyet flyver jo alligevel”

Nogle siger (og jeg håber ofte det er i spøg) at det ikke gør en forskel at lade være med at flyve, fordi flyet alligevel letter.

• Men som med de fleste andre produkter og tjenester skaber efterspørgslen udbuddet. Hvis færre køber billetter, vil der over tid være færre flyafgange, færre ruter og derfor lavere CO₂-udledning. Når vi ændrer vaner, sender vi et klart signal til politikerne om, at vi ønsker bæredygtige alternativer. Vi skal stemme med fødderne – og pengepungen.
• Vi stopper ikke klimaforandringerne – men vi kan bremse dem. Hver flyvning vi IKKE tager, bremser klimaforandringerne
• Signaleffekten. Som jeg også argumenterer i emnet om madvaner så kan vi sende et signal til de lande, der endnu ikke flyver så meget som vi gør – at det IKKE er sejt at flyve.
• Trivsel; det er muligt jeg er naiv her – men jeg tror at det giver mentalt velvære at vide at man minimerer sin personlige forurening.

“Det er jo de store lande, der forurener”

Jeg har mødt mennesker, der mener, at vi Danmark ikke behøver gøre noget, fordi vi kun står for en lille del af verdens CO₂-udledning, og flyvning er derfor en endnu mindre del… Men det er jo ikke et godt argument. Det er jo lidt det modsatte af “mange bække små”-argumentet at fokusere blindt på bækken… så selvom jeg ved at Danmark forurener, og at min flyvetur forurener – så vælger jeg at fokusere på min ene lille bæk, i stedet for at zoome ud og se at i overblikket er min forurening (og alle de andre små bækkes) præcis årsagen til at forureningsåen er blevet så stor.

Per indbygger – og især historisk – har Danmark et af verdens højeste klimaaftryk. De senere år har Danmark reduceret aftrykket ifølge beregningsmetoder hvor man ikke kigger på hvad vores forbrug skaber af forurening i udlandet. Regner man det med har vi faktisk øget vores udledninger med 30% siden 1990. Så per indbygger er vi altså ikke et grønt foregangsland.

Over halvdelen af verdens udledninger kommer fra lande, der hver især står for under 2% af det samlede CO₂-udslip. Hvis alle små lande brugte samme undskyldning var vi jo lige vidt. Desuden har Danmark historisk udledt langt mere CO₂ pr. indbygger end mange andre lande, og vi har derfor et ansvar for at gå forrest i løsningen.

Danmark og Aarhus har en vigtig rolle at spille

Danmark har allerede vist, at vi kan være et grønt foregangsland. Vi har udviklet vindmølleteknologi, fjernvarme og energieffektive bygninger, som resten af verden kopierer. Hvis vi viser vejen og reducerer vores egen flytrafik, kan vi inspirere andre lande og skabe en reel forskel.

Hvis Danmark skal være en troværdig ambassadør for grønne løsninger skal vi gå foran på alle parametre. Det er topmålet af hykleri at sige “nå ja vi flyver måske en masse, eller spiser for meget kød, men tag lige og se de fede vindmøller vi laver”…

Det er kun 10 år siden der var direkte tog fra Aarhus til Hamborg. Det må vi da kunne få igen.

Toget i stedet for flyet

Heldigvis har vi andre løsninger. Højhastighedstog kan erstatte flyrejser på korte og mellemlange distancer, og bedre togforbindelser i Europa kan gøre det roligere og lettere at vælge et mere klimavenligt transportmiddel. Hos eks. Snälltoget i Sverige kan du booke nattog sydpå til rimelige penge og i 2024 åbnede København-Stockholm. Ja, det kræver planlægning, men det er en brøkdel af hvad flyturen forurener. Og når du bestiller en rejse sender du det rigtige signal til udbyderen og politikerne.

Og i dag er toget billigere – fordi vi har valgt at subsidiere flyindustrien helt vanvittigt.

Træplantning – ikke løsningen, men en fornuftig teknologi

Og indtil vi har bæredygtig flyvning, kan jeg anbefale at kigge på growforit.dk for at se hvad dit firma kan hjælpe med, ved at plante træer. Jeg har været frivillig i Grow For It siden 2019, i håbet om at træplantning ville hjælpe på at reducere udledningerne. Og vi HAR hjulpet. Men som du kan læse længere nede – vi flyver mere end nogensinde, og andelen af private donorer til Grow For It var i starten høj, men har været støt dalende.

Som privat kan jeg anbefale at bruge ecosia.org som browser, da de planter et træ ved hver søgning. Man kan også plante træer igennem Ecosia. Ecosia bruger nogle af de samme plantører som Grow For It, så de kan anbefales.

Fremtiden er elektrisk – men nye teknologier har lange udsigter

Elektriske fly er på vej, men de er stadig langt fra klar til at erstatte de konventionelle jetfly i stor skala, især pga. rækkevidde og størrelsen af flyene. Indtil teknologien er moden, må vi altså selv tage ansvar for at flyve mindre og vælge grønnere alternativer, når det er muligt.

Det er også en mulighed at vi udvikler fly, der flyver på CO₂-holdige brændsler, hvor CO₂-delen kommer fra eks. e-fuels eller affald fra landbruget. Og det er muligt at vi engang får noget i den stil, men det vil tage mange år.

Jeg tror personligt mest på at elektriske fly (fordi problemet med kondensstriber ikke er et problem hos elflyene) bliver normen på de små rejser inden for Europa, og så vil vi se e-fuels til transatlantiske fly.

E-fuels – til de lange rejser

Elfly tror jeg som sagt bliver nødvendige på de korte rejser, e.g. inden for USA og inden for Europa. Men på de transatlantiske rejser er vi nødt til at have e-fuels. Her sker der desværre ikke meget på den korte bane, men 29. marts 2025 kom Airbus dog ud med et nyt design, baseret på brint-brændselsceller.

Det virker meget spændende. Men Airbus siger selv at der går mindst 10 år før flyet kan være i luften…

Og selvom der vil gå en masse energi tabt i konverteringen til brint, og udnyttelsen i brændselsceller er det muligvis den eneste realistiske vej frem for international luftfart. Og med brændselscellerne undgår vi kondensstriberne, så det er positivt.

Fremtiden er: Ro på

Vi kommer ikke uden om at vi – hvis vi vil tage ansvar for klimaet – er nødt til at flyve mindre i vores levetid.

Jeg kommer til at arbejde for at vi sænker vores forurening – dvs. i denne forbindelse vores klimaaftryk.

Det vil betyde mere ro på. Mere trivsel. Mindre travlhed i lufthavnen.

Det betyder ikke at jeg ikke synes det er vigtigt for sjælen at komme ud at se verden – men jeg mener virkelig ikke det er vigtigere at de få kommer på indkøbstur til New York eller en daseferie på Bali.

Jeg mener vi skal finde ro i at tage toget stille og roligt på ferie. Nyde roen og selskabet. For det er vel selskabet der er det vigtige i livet? For hvad sker der, når du er fløjet afsted på ferie og kommer hjem igen? Selskabet er der sgu endnu. Så nyd roen, og hinanden.

Og, når vi tager toget, kan vi også bedre se fremtidige generationer i øjnene. Og medborgere fra verdens fattigste egne.