Generalforsamling 18. Januar

I går var vi samlet til generalforsamling og urafstemning i SF Aarhus!

Det var min første generalforsamling med et politisk parti, og jeg må sige jeg er imponeret over hvor stramt det var styret. Jeg har været til andre politiske møder, hvor samtalen bar meget præg af at indlægsholdere gerne ville høre sig selv tale – i går var det holdt på et meget professionelt minimum. Det bestyrker mig i troen på at SF er det rigtige parti for mig – rødt, grønt og professionelt!

Det er dælme et stærkt hold SF Aarhus har stablet på benene – det tegner lyst for en mere bæredygtig fremtid for Aarhus efter 18. november!

Personligt var det grænseoverskridende at fortælle et minut om min egen hovedmærkesag (vindmøllerne på havnen) og om min sidemand Sebastians mærkesag – bedre offentlig transport, især lange ruter til forstaderne og flere og billigere natbusser!

Seneste indlæg