Grønnere mad i kommunens køkkener

“Vegetarisk Spisesalon. Borgporten. Middag og Frokost 1,15 Kr.”

Således kan man læse i Det talte man om… – rids fra Århus i 100 år (en udgivelse fra Århus Byhistoriske Udvalg, 1986, Universitetsforlaget i Århus), at min salig oldemor (hendes navn fremgår dog ikke af tidsskriftet) bedrev den Vegetariske Spisesalon i Borgporten, midt i Aarhus. Således kunne hun forsørge sig selv og min farfar, Viggo. Og servere velsmagende og klimavenlig mad. Endnu inden vi RIGTIG var gået i gang med at brænde planeten af. Så jeg har det lidt i blodet – vi skal tilbage til nogle flere vegetariske spisesaloner!

Ud over at vi skal have bedre energi og transport, skal vi have ændret vore madvaner. Vi skal spise grønnere! Jeg tror at én af de gode måder at ændre vaner på, er at se og smage på gode grønne måltider der hvor vi arbejder, går i skole eller bliver passet og plejet.

På den måde får vi smagen og fællesskabet i højsædet.

Hvorfor bekymre sig om mad i Aarhus?

1. For at nå vores mål i Aarhus Klimaplan skal vi reducere vores kødindtag
2. På den korte bane (2026-2030): Kostrådene skal følges i alle kommunalt drevne køkkener
3. På den lange bane (2030+): Plantebaseret mad skal være det foretrukne valg i alle kommunalt drevne køkkener. Det er det etisk forsvarlige, det er det rigtige for biodiversiteten og klimaet.

Læs mere om mine tanker om landbrug, mad og mindre forurening her:

Indholdsfortegnelse

Et grønt foregangsland

Danmark ER et grønt foregangsland på mange måder. Vi gør det godt på energiområdet, på energieffektivitetsteknologi, på fjernvarme, og andre områder. Vi er bare ikke et foregangsland i køkkenet eller i det industrielle landbrug. Her forurener vi for meget, både os selv, og den industrielle kødproduktion som eksporteres er ikke bæredygtig. Spørg bare Vejle Fjord. Nå nej.

Vi er desværre ikke de eneste, der har en ikke-bæredygtig produktion af kød. Ifølge nyeste forskning på området ødelægger verden værdi for 69.000 milliarder kroner om året pga. produktion af kød, og “madsystemerne” står for ca. 1/3 af verdens udledninger. Derudover bruger vi en masse rent vand, og den plads hvor vi sprøjter og dyrker kan der selvfølgelig ikke også være biodiversitet. Og nej, lækage er ikke 100%, dvs. produktionen af dyr flytter ikke bare én-til-én til udlandet, hvis man lytter til Klimalækage og dansk landbrug | DØRS. Så det har en effekt at vi går foran.

Med Parisaftalen i 2015 troede jeg egentlig at vi i den rige del af verden vågnede op. Jeg tænkte ikke så meget over det personlige valg. Jeg forventede at “de voksne” ville fortælle os, hvis vi skulle lave vores vaner om. Jeg vidste ærligt talt ikke hvor meget vores samfund forurener, og jeg havde hørt at vi var et “grønt foregangsland” – hvilket vi, isoleret set, er på energiområdet (og vi er også langt fremme på skiftet til elbiler).

Men vi forurener for meget på andre områder, hvor vi bl.a. er et af de mest opdyrkede lande i verden, hvor 60% af det danske areal går til landbrug. Og hvis vi så blot lavede mad til mennesker på vores land, så var forureningen egentlig forsvarlig. Men fordi 75% af arealet bruges på enten dyr eller foder til dyr, så har vi et forureningsproblem. Og når selv SEGES siger vi skal lægge om til økologi for at forurene mindre, og når Landbrugets Tænketank for unge, Frej, siger vi skal følge kostrådene – så ved man den er gal.

Og vores statsminister mener det er nok at spise “lidt mindre kød“. Det er mildest talt ikke inspirerende, hvis man går op i bæredygtighed. Det er klart for enhver, at vore spisevaner er noget der ikke endnu kan diskuteres i den brede befolkning. Og industrien gør hvad de kan for at holde det sådan. Og undersøgelser i England viser faktisk at det betyder noget, om politikerne tør gå foran med det gode eksempel.

Og andre lande går langt foran landbrugslandet Danmark, hvor vi ikke engang kan finde ud af at have en differentieret moms på grøntsager…

Så vi er nødt til at starte småt ud – og spise nogle bidder af den store klimaelefant 🙂
(og hvis du har lyst, har jeg smidt links til mine yndlingsopskrifter her)

Et foregangsland i bakgear – forbrugsudledningerne stiger

For det går den gale vej. Siden 1990 er vores forbrugsudledninger steget med 30%. Og hvad der er rigtig træls er, at vores 70% reduktionsmål i 2030 ikke inkluderer vore forbrugsudledninger. Så selvom vi, fordi vi allerede har udledt en masse metangas fra lavbundsjorde, nu ser ud til at nå vores klimamål er det altså lidt en falsk opgørelse. Og vi skal også lige have reduceret udledninger via en masse CCS også – CCS teknologier, som ikke endnu har leveret imponerende resultater.

Og intet land i verden producerer så meget kød som vi gør – og vi øger forspringet. Tillykke til Arla, Danish Crown, Landbrug og Fødevarer. RIP Vejle Fjord.

I 2019 udkom IPCC med deres Special Report on Climate Change and Land. Den grundlagde kort og godt at 23% af verdens udledninger kommer fra landbruget. Af de 23% er knap 15%p fra dyr – og af de 15%p er 10%p fra kvæg. Kvæg fylder – pga. metangas altså næsten halvdelen af udledningerne fra landbruget. Metangas (CH₄) har, over en 20-årig periode, et 80 gange højere aftryk på atmosfæren end CO₂. Vi er altså nødt til at snakke om kvæg, ost og kød.

Den samme læring går igen i Danmark, hvor først Energistyrelsen og senere Concito i 2023 lavede en opgørelse over vores forbrugsudledninger, og de lavede i den forbindelse også denne fine graf:

Fodgrafen viser grundlæggende at en femtedel af vores personlige udledninger i dag kommer fra de fødevarer vi spiser. Og, læser man rapporten, fremgår det også at ca. halvdelen af de 20% kommer fra vores forbrug af oksekød. Så kunne vi “bare” skrue ned for indtaget af oksekød, ville hver danskers klimaaftryk kunne reduceres med 10 procent.

Concitos store Klimadatabase er et godt sted at starte, hvis man gerne vil se en oversigt over fødevarernes klimaaftryk. Klimadatabasen er bygget op omkring “hvad hvis vi skal finde et kilo mere af denne vare” – og dermed nogle antagelser, bl.a. på fisk, hvor man antager at det kun vil være opdrættede fisk på land, der er bæredygtigt i fremtiden – fordi vi overfisker i dag. Det er en antagelse vi kan diskutere, men faktum er dog at Concito gør et godt stykke arbejde, og jeg har ikke set andre lignende databaser som indeholder så mange fødevarer og detaljer. Klimadatabasen fås også i en lidt mere letspiselig artikel her. Og i denne artikel gennemgår Concito andre opgørelser over fødevarernes klimaaftryk – konklusionen er den samme, omend aftrykket er noget lavere i de gamle tabeller.

Og her er en skør tanke; vi kunne også forsøge at lade være med at smide 800.000 tons mad ud hvert år…

For at finde dit eget aftryk, kan du tage NY Times klimafødevaretest her – den er lidt mere interaktiv end Concitos klimadatabase 🙂

Problemet med oksekød (ud over at det er kræftfremkaldende)

Problemet med oksekød er især at køerne prutter og bøvser metangas (CH₄), som bliver i atmosfæren i kortere tid end CO₂, men som sagt er 80 gange mere potent end CO₂, set over en 20-årig periode. Og det er ikke bedre – for klimaet – at spise kød fra græsfodret kvæg fordi kvæget bruger mere plads og vokser langsommere, når man ikke booster deres foder (dyrevelfærd er en anden sag).

Og nej, det at vi også planter foder til dyrene, som optager noget CO₂ og lagrer det i jorden, er slet ikke nok til at opveje for ovenstående, som også dækket af Zetland. Desuden har det konventionelle landbrug brune marker en stor del af året… ingen CO₂ bindes på en bar mark…

I den nye rapport af AE fra 16. april 2025, vises årsagen soleklart til at jeg nævner oksekød og flyrejser så ofte… det er simpelthen bare i en kategori for sig, hvad angår forurening. Og hvis man læser resten af rapporten, forstår man også hvorfor jeg mener klimakrisen også er et ulighedsproblem – både inden for Danmarks grænser, men også globalt.

Der findes masser af håb – men der er bare ikke rigtig noget, der virker. Så hvis man ønsker at leve bæredygtigt så er det altså uforeneligt med at spise kød – og især oksekød.

Hvis vi reelt skal blive et grønt foregangsland på madfronten også skal vi vise kommende generationer at det IKKE ser sejt ud at spise rødt kød, fordi kød (især okse) forurener mange gange mere end plantebaseret protein. Hvis vi skal producere mere oksekød er det en faktor 75 (gennemsnit iflg. Concito, læs mere om hvordan de regner her). Den tager vi lige igen; du kan spise 75 kg sojabaseret protein for samme klimaaftryk som nyt rødt kød. Se flere fødevarer på denstoreklimadatabase.dk. Vi skal gå foran og vise hvordan en bæredygtig kost ser ud. Det kunne i første omgang blot være en “middelhavskost” hvor man spiser mange flere grøntsager, og en lille smule fisk og kylling.

I skrivende stund, vinteren 2024/2025, tror jeg ikke på “kunstigt kød” som løsningen på andet end noget nogle nogle få superrige kan have fornøjelsen af. Jeg mener derfor bestemt omstillingen til en plantebaseret kost har en ulighedsvinkel. Den reelle omkostning ved produktionen af dyr er stærkt statsstøttet, så når vi beslutter os for at stoppe landbrugsstøtten vil lavindkomstfamilier altså ikke have råd til kød.

Det er også vigtigt at spise i sæson. Det er for eksempel ikke særligt klimavenligt at spise frugter fra danske drivhuse (medmindre de er drevet på vedvarende energi eller spildvarme fra et datacenter), hvorimod modning på marken i Spanien har et lavere samlet klimaaftryk – selv efter de er blevet kørt eller sejlet til Danmark. Se bl.a. mere her på klimadatabasen inkl. Frankrig, Holland, Spanien og Storbritannien. Baggrundsrapport her.

Sidst men ikke mindst, 60% af danskernes forbrug kommer fra udlandet, hvor afskovning pga. plads til dyr og dyrefoder er et kæmpe problem og importeret dyrefoder tæller ikke med i disse udledninger.

Og sidst men ikke mindst, er det videnskabeligt bevist (her, her, her og her) at indtaget af rødt kød øger risikoen for tyktarmskræft, læs bl.a. oversigt her i Washington Post.

Fra foder til føde – dyreproduktionen fylder for meget

I Danmark er 60% af landet opdyrket, 80% af det opdyrkede land går til foder til svin – og 90% af svinene, eller 160 mio kg kød om MÅNEDEN, eksporteres. Så vi er effektivt en kødfabrik for især Japan og England. Hvis man har en udfordring med biomasse bør man have en lignende udfordring med vores industrielle landbrug. I gennemsnit bruges 44% af planetens frugtbare jord til at producere foder til dyr.

Fødevaresektorens kødintensive drift står allerede i dag for en fjerdedel af vores forurening. I 2030 forventes det at landbruget står for halvdelen af forureningen (se nedenfor). Landbrugets svar er at de bare laver det, der bliver efterspurgt. Og hvis man tager det til troende, er vi nødt til at se på vores egne vaner, og skabe en historie til andre lande om at skrue ned for deres forbrug af dyr, der bliver fabrikeret i Danmark.

Jeg har det generelt rigtig godt med at folk i verdens fattigste egne får øget velstand, men det kommer selvfølgelig med et øget pres på verdens ressourcer, så det skal vi sikre gøres ordentligt. Jeg er også meget opløftet over at især solceller er blevet så billige, så fremtidens energiforsyning bliver grønnere. Jeg er dog bekymret over at kommende generationer vil ønske at spise mere kød, fordi det gør vi i Vesten.

Kigger man på ovenstående graf, figur 2, kan man nogenlunde sjusse sig frem til at vi går fra 36 Mtons til 27 Mtons CO₂e i 2030, dvs. ca. en 25% reduktion. I dag er vores personlige forbrugsudledninger, jf. figur 1, ca. 13 tons per person. Dvs. i 2030 kan vi ca. regne med 25% lavere, dvs. 10 tons.

Hvis vi skal nå Parisaftalens mål om 1,5 grader celcius skal vi ned på 2,1 tons… så der er trods alt nogen vej…

Madspild

Madspild er et af de største og mest konkrete klima- og ressourceproblemer, vi kan handle på lokalt, så det skal vi selvfølgelig også i Aarhus.

• Hvert år går mere end 900.000 tons mad til spilde i Danmark! Det er både i produktionen, men især også hos slutbrugerne
  • I Danmark smider vi næsten lige så meget mad ud, som svenskerne gør… det er dælme pinligt, når de er knap dobbelt så mange som os
• Globalt står madspild for 8–10 % af al CO₂-udledning. 

Så vi skal tage fat, både i de offentlige køkkener, men også derhjemme. Jeg tror på vi kan lave vaner om, ved at starte i de store køkkener, kantiner, osv., som eksempelvis Madspildskrigerne gør det, med stor succés, med følgende resultater:

• Over 20 tons madspild reduceret på to år, fra mere end 5.000 daglige brugere
• 20–65 % reduktion i madspild pr. skole/kantine

Og lige så vigtigt, for en kommune som vores, så kan institutionerne også spare penge ved at fjerne spild. Vejstrup Efterskole smed tidligere 4,6 tons mad ud om året – nu er tallet reduceret til 2,9 tons. Vejstrup Efterskole har alene sparet 43.000 kr. på et skoleår.

Rejsby Efterskole sparede 100 kg mad på én måned. Ifølge Madspildskrigerne sparer skoler typisk 20.000–60.000 kr. pr. skole om året (ved størrelser på 80–600 elever).

Læs mere på https://www.madspildskrigerne.dk/

Madvaner er vanskelige at lave om

For nogle af os, er køkkenet et magisk sted. Fra vi var helt små, har vi vænnet os til at forældrene lavede dejlige, velsmagende retter, og det er en del af vores hukommelse, hver gang vi tænker på mad. Og hver gang vi skal prøve noget nyt, er det med os – en konstant vurdering af “mon det her smager godt?”

Vi skal til at vænne os til nogle nye smage, nogle nye oplevelser, men hvor oprindelsen af maden ikke er et ressource- og forureningsproblem. Og det viser sig at selv den ene måned “veganuary”, hvor millioner af folk verden over forsøger at spise mere klimavenligt, rent faktisk begynder at ændre vaner.

Det bliver ekstremt svært at lægge vaner om, der ligger så dybt. Og vi har vænnet os til at flyveture og kød er meget billige – fordi vi ikke betaler for den reelle forurening.

For mit eget vedkommende er jeg OGSÅ vokset op i et dejligt hjem, hvor kød ofte var på menuen. Men når jeg forstår hvad forskningen på landbrugsområdet siger kan jeg bare også kun se én vej fremad – og det er at minimere vores forurening.

En ny vej – mere plantebaseret mad

Det er altså ikke historisk særligt “dansk” at spise meget kød. Det er noget vi har vænnet os til, i sidste halvdel af det 20. århundrede, fordi væksten i samfundet gav mulighed for mere kød. Men fordi vi ikke har indregnet forureningen har vi altså lånt af fremtiden. Vi skal tilbage på en mere bæredygtig kurs.

Der findes masser af gode kogebøger om emnet, men det er svært at komme i gang for den almindelige travle dansker. Og til inspiration kommer her en liste over gode sider at følge:

• https://vegetariskhverdag.dk/
  • Camilla Skov har lavet en fantastisk side, hvor bl.a. den virale beluga bolo er opfundet
• https://puredansk.dk/
  • Nogle seje damer, der er ved at gøre bælgfrugter great again!
• https://miasommer.org/
  • Veganske opskrifter siden 2011
• https://www.englerod.dk/opskriftsindex/
  • Plantebaserede opskrifter siden 2013
• Så er der også facebook-gruppen Vegetariske og veganske opskrifter, hvor 24.000 danskere allerede deler opskrifter
• Og så har jeg samlet mine egne favoritter her: madopskrifter

Men jeg VED godt det ikke er nok bare at liste nogle op, så min idé er at starte med nogle af de institutioner der samler os – de offentlige køkkener 🙂

“Ultraforarbejdede fødevarer”

Afhængigt af definitionen er “ultraforarbejdede fødevarer” et reelt problem, hvilket også er grunden til at jeg ovenfor skriver om “det sociale måltid” – jo mere vi spiser sammen, desto mere vil vi også tale om, hvad det er vi putter i munden. Og jo mere lokal mad vi får på tallerknen, desto mere vil vi sætte pris på vores lokalområder.

Men for lige at lukke anti-grøntsagspropagandaen: Plantebaserede færdigretter er IKKE kardinalsynderen, selvom interesseorganisationer, der ønsker at bevare status quo, hævder det, og maler fanden på væggen. Det er derimod ultraforarbejdede animalske produkter, der udgør den største risiko for udviklingen af sundhedsproblemer.

Ansvaret er både politisk, men også hos den enkelte

Jeg var naiv (det er jeg nok endnu), men jeg begyndte i 2018 at indse at forandring starter hos den enkelte – og først når jeg selv er klar til forandring, vil jeg stemme på politikere der vil skabe den forandring. Det er min læring.

Jeg mener stadig at ansvaret for at vi er nået hertil er politisk, da man ikke kan forvente af os borgere at vi sætter os ind i den ekstremt komplekse verden vi lever i, nu i 2025. Og jeg sætter derfor mit kryds hos de partier, der arbejder for en verden med mindre forurening.

Men hvis partierne kun arbejder i den retning borgerne vil stemme på, og de politiske ledere derfor har svært ved at vise lederskab, er vi nødt til at ændre vaner samtidig med at politikerne arbejder for bedre lovgivning. De kunne jo starte med at skrue ned for at vi giver skattekroner til markedsføring af kødprodukter.

Og for de andre ting (energien og transporten) er det nemmere at tage hånd om politisk. Hvad angår mad, rækker ansvaret meget mere ind i det personlige valg – hvilket også er årsagen til at ingen politikere tør røre ved det.

Under 2,1 tons udledninger per person i 2030

Et – for mange – overset tal er at hver dansker i gennemsnit udleder 13 tons CO₂ – og for at nå Parisaftalen skal vi ned på 2,1 tons CO₂ per person.

Til sammenligning udleder en flytur (T/R) på economy class til New York 2,2 tons CO₂. Og, ca. 20%, altså 2,6 tons CO₂, af vores 13 tons CO₂ aftryk kommer fra fødevarerne (se figur 1, ovenfor).

Der er altså ikke nogen bæredygtig fremtid, hvori vi bliver ved med at flyve fossilt – vi skal over på elektriske modeller i stedet. Der er heller ikke nogen bæredygtig fremtid, hvor vi bliver ved med at udlede 2,6 tons CO₂ fra fødevarerne samtidig med at vi i Danmark tager ansvar for at nå ned på 2,1 tons CO2 i gennemsnit.

De fattigste lande i verden udleder tæt på 0 tons CO₂ per person. Nogle vil mene at man bare kan fortælle dem at de skal bibeholdes i fattigdom – det er ikke mit ærinde. Jeg mener vi skal tage ansvar.

Og når man tager ansvar for sin forurening, øges trivslen.

Jeg skal kunne se mig selv i øjnene i dag og i fremtiden

Når jeg rigtig mærker efter, kan jeg mærke at jeg ikke vil stå i den situation at en fremtidig verdensborger (mine eventuelle børn og børnebørn) spørger mig; “vi er godt nok endt et uheldigt sted, morfar, men du gjorde vel hvad du kunne, ikke?” I dét tænkte scenarie vil jeg helst ikke være nødt til at sige “jo jo, jeg gjorde en masse, jeg sorterede skrald som var MEGA svært, men det var altså bare for svært at droppe kødet og flyturene”.

Hvordan vi transporterer os uden for hjemmet, og hvordan vi kan gøre det i fremtiden, har jeg skrevet om her. Transportvanen fra fossilbil til elbil er relativt nem at ændre, da vi ikke mærker den store forskel, når vi kører i en elbil i modsætning til en fossilbil. Og kørslen er – i min optik – rarere og sjovere. Bevares, der skal planlægges.

Men at lave vores madvaner om er en langt større vaneændring, hvor, om man stemmer til højre, føler stærkt for maskulinitet og hvilken sociale klasse man kommer fra, spiller ind. Mad handler om kultur, historie, smag, og følelser. At skifte til elbilen handler jo “bare” om at skulle planlægge opladning.

Jeg blev vegetar i 2018 (og forsøgte vegansk også i en lang periode, men det er dælme svært) fordi jeg læste flere rapporter om om at vi har MEGET lang vej for at få vores forurening ned i et fornuftigt leje – men der er en mulighed for at lave mad nok til hele planeten – det betyder en stor reduktion i produktion af kød.

Mit valg hang dengang også -meget lavpraktisk – sammen med at kantinen på mit arbejde samtidig begyndte at lave velsmagende vegetarretter – indtil da kunne jeg ikke klare flere dage i træk med bare ærter og majs fra salatbaren… så tingene skal kunne hænge sammen, og kantinerne kan drive omstillingen.

For at gøre det nemmere for aarhusianerne at lægge vaner om vil jeg gøre hvad jeg kan, for at oplyse om gode produkter og retter, der er lige så velsmagende og sunde som de mere forurenende kødalternativer, og i byrådet vil jeg gøre hvad jeg kan for at hjælpe de kommunalt drevne kantiner til at gå foran på den grønne dagsorden.

Aarhus som foregangskommune

Vi kan i Aarhus vise resten af Danmark – og resten af verden – at vi går foran imod forurening fra kød og mælke-produkter.

Vi kan starte med at gøre de offentligt drevne kantiner grønne. På den korte bane kan vi følge kostrådene, som nu anbefaler at vi sænker forbruget af kødprodukter til en tredjedel af hvad vi gennemsnitligt forbruger nu, i vinteren 2024/2025.

Det vil være en rigtig god start og vil halvere klimaaftrykket fra vores madforbrug.

På den lange bane skal vi – på grund af forureningen – selvfølgelig have industrielt frembragt kød hjulpet helt ud af kosten, og det samme gælder opdrættet fisk. Men vejen dertil er lang, og det kræver at vi får nogle gode, sunde og velsmagende alternativer til den mad vi spiser i dag.

Mad i fællesskaber – for øget sammenhængskraft

Vi skal til at tænke fællesskaber ind i vores madlavning. Her mener jeg vi kan kombinere trivsel, sundhed og klima. Ved at invitere hinanden ind i fælleskøkkenet kan vi lære nye opskrifter, prøve nye ‘køkkener’, og simpelthen bare glædes ved fælles madlavning. I Hørhaven i København har de haft stor succés med netop det; at skabe et fællesskab hvor vaner bliver nedbrudt, kulturer mødes og nye opskrifter og fællesskaber skabes! Det skal vi da have noget mere af.

Men vi skal også bare i gang i de almindelige institutioner og skoler i Aarhus, hvor det sociale måltid vil rykke vores børn tættere sammen, samtidig med at vi får rykket på den grønne dagsorden, som også bl.a. Judith Kyst, direktør i Madkulturen, taler for.

Økologisk og biodynamisk produktion er grundlaget

Den nye direktør for Økologisk Landsforening, den tidligere minister Rasmus Prehn, begik i sommeren denne kronik, hvor han bl.a. taler om en nødvendig omstilling til en mere klimasikret fremtid, men også menneskesundhedssikret:

Allerede under Første Verdenskrig konstaterede den danske læge Mikkel Hindhede, at man kan producere langt mere mad til mennesker per hektar, når man dyrker afgrøder direkte til mennesker i stedet for foder til dyr. Fødevaresikkerhed handler altså også om at spise lidt mindre kød og lidt mere grønt. … Vejen til større fødevaresikkerhed er nemlig også vejen til mindre sygdom, færre skrante-år, bedre klima, renere miljø, plads til natur og rigere dyreliv.

Ifølge Geus findes der pesticidrester i 51,8 procent af de analyserede danske vandboringer – og fund over grænseværdien i 13,3 procent. En ny boring koster forbrugerne mellem 5 og 10 millioner kroner. Og pesticidrester findes ikke kun i grundvandet, men også i fødevarer: 44 procent af udenlandske ikke-økologiske gulerødder indeholder sprøjterester – mod 0 procent i de økologiske. 94 procent af udenlandske ikke-økologiske jordbær indeholder sprøjtegifte – mod 0 procent i de økologiske.

Og her er definitionen på økologi, taget direkte fra Økologisk Landsforening:

Økologi er mad uden rester af pesticider, bedre dyrevelfærd, global retfærdighed, plads til natur og omtanke for miljøet. Økologi handler om at arbejde for bæredygtighed og en helhedstankegang fra jord til bord.

Danmark er et af de lande, der spiser flest økologiske produkter – så det er godt nyt. Den dårlige nyhed er desværre at de økologiske landbrug på tilbagetog, der bliver færre af dem. Økologerne fylder nu 11% af landbrugsarealet. Så der er noget vej for Danmark, hvis vi vil i en mere økologisk retning.

Men hvorfor mener jeg vi skal producere og spise mere økologisk?

• Økologi leverer på klima
  • CO₂ kan bedre bindes i jorden på et økologisk landbrug
  • Bl.a. pga. man ikke bruger kunstgødning, som i dag laves af fossile kilder
  • Økologien kan bidrage til et lavere klimaaftryk hvis vi ændrer vores vaner til at spise mere grønt i sæson, mindre og bedre kød og mindske vores madspild betragteligt
• Der sprøjtes mindre end konventionelt landbrug
  • Det må være bedre for drikkevandet, hvis der ikke er pesticider i
  • Det må være sundere for menneskekroppen, hvis æblet ikke har været sprøjtet så hårdt
  • Det må være sundere for de insekter og dyr, der lever i vandløb og i nærheden af marken
• Økologien kan skabe mere trivsel for mennesker og landbrugsdyr
  • Økologien starter en samtale om jord-til-bord og kan medvirke til at skabe fællesskaber
  • Økologien kan skabe bedre betingelser for landbrugsdyr ved at lade dem komme noget mere på græs
• Økologiske produkter smager bare bedre

Og hvad er så biodynamisk, til sammenligning? Biodynamikerne efterlever nogle langt strengere regler for bl.a. god dyrevelfærd, end økologerne. Der er meget få avlere i Danmark, og da processen også er tungere end økologien bliver produkterne endnu dyrere. Men det er den vej vi bør gå, mener jeg, for at forbedre kvaliteten af vores landbrug og dermed land! Og det er progressivt. Hvem ved, måske kan landbruget endda blive økonomisk rentabelt, hvis vi forsøger os med højere kvalitets produkter til en højere pris? (og for at sikre at vi alle har råd til bedre og dyrere produkter, skal vi have fjernet momsen på grøntsager)

Vil den reaktionære indvende; ‘økologisk/biodynamisk produktion anvender et større areal til at producere samme mængde mad som det konventionelle landbrug?’ Sandsynligvis.

Til det må vi svare; hvis vi mener at jorden fortjener en sundere behandling må vi gå den sundere vej. Og så må vi også spørge polemikeren, om denne er indforstået med at en reduktion af dyreholdet i den konventionelle produktion vil kunne produceres på en fjerdedel af pladsen.

Vil den reaktionære sige; ‘men landbruget producerer bare det, der efterspørges’. Sandsynligvis.

Til det må vi svare; det er muligt at vi har frembragt så billige kødprodukter, at verden efterspørger disse. Det er fordi vi ikke har tvunget producenten til at betale for den egentlige forurening. Men det afholder os dog ikke fra at tage stilling til, om det er forureningen værd. Skal vi virkelig være verdens forurenende kødfabrik? Det mener jeg ikke. Det er økologik for …. øh…. ja, så ikke burhøns længere.

De grønne køkkener er nøglen til forandring

På landsplan servere de offentlige køkkener én million måltider om dagen, ifølge Concito. Derfor giver det rigtig god klimamening at starte her, også ifølge Frej og Kost og Ernæringsforbundet.

Allerbedst vil det selvfølgelig være at vi laver sund, velsmagende mad “fra bunden af”, og der tror jeg bl.a. vores kantiner kan have en opdragende effekt. Hvis vi voksne på den kommunale arbejdsplads ser det i praksis. Hvis vores børn i børnehaverne ser det i praksis. Og hvis vores ældre på plejehjemmene ser, hvor lækker og sund mad kan være, når det er lavet uden forurening fra kødproduktion, så tror jeg vi vil se at madkulturen begynder at ændres til noget mere bæredygtigt. I Aarhus er man heldigvis allerede i gang, og det ser ud til at gå godt:

“…her er maden god. Den er førsteklasses” – Ole Johansen (link til artikel i DinAvis)

Og også medarbejderne er med:

“Vi brænder for det, og vi tænker virkelig meget over det. Vi bruger masser af bønner, linser og rester fra gårsdagen. Men samtidig prøver vi at lave maden sådan, som beboerne plejer at få det” – Jeanett Frederiksen (link til artikel i DinAvis)

Så vi er altså i gang, men vi er ikke i mål, og jeg vil hjælpe med at vi kommer tættere på at kunne følge kostrådene, som (hvis vi i det mindste bare følger dem) kan skære 50-60% af vores klimaaftryk af. Det vil betyde at “gennemsnitsdanskeren” skal skifte fra ca. et kg kød om ugen til 350 gram… Det er jo ikke helt uoverskueligt. Og hvis vi i stedet vil gøre som forskere fra DTU foreslår, altså 255 gram om ugen (og ikke oksekød), så er vi faktisk i mål på klimasiden.

”Jeg håber, at den grønne omstilling ikke kun lykkes med at reducere vores klimaaftryk betydeligt, men også giver os bedre liv, flere fællesskaber, mere lighed, mere natur – så vi bliver gladere”

Således sagde Line Barfoed 14. maj 2024 på et DemocracyX morgenmøde i København.

Det er inspirerende at høre fra andre kommuner, og jeg ser allerede at nogle af kantinerne går foran og laver velsmagende og sund mad, så jeg ved det kan lade sig gøre. Vi mangler bare LIGE at få rullet det ud til alle kantinerne. Og så hjemmene. Og så i resten af verden.

For at blive konkret på den korte bane:

1. Vi skal have kostrådene fuldt implementeret i kommunale kantiner. Vi er godt på vej, men ikke i mål
2. Vi skal uddanne vores personale til velsmagende plantebaseret mad
3. Vi skal fortælle borgerne, hvordan man laver den gode mad

For at blive konkret på den lange bane:

• Vi skal have gjort op med det animalske landbrug. Aarhus kan inspirere Danmark og resten af verden til et landbrug der er bedre i harmoni med naturen. Animalsk produktion er – som det gøres i dag i industrilandbruget – ikke foreneligt med naturen i Danmark. Vejle Fjord RIP.

Jeg kan smage, at det begynder her!