Dette indlæg er også bragt i Stiften d. 24. august, 2025.
Aarhus Kommune har ambitiøse klimamål, men for at nå dem mangler vi vedvarende energi. Fire borgerejede vindmøller på havnen, som foreslået af Aarhus Vindmøllelaug, kan levere et konkret bidrag ved at dække ca. seks procent af kommunens elforbrug og producere nok strøm til 50.000 århusianere og reducere Aarhus’ CO2-udledning med tusindvis af tons årligt.
Som en del af Aarhus’ klimaplan har kommunen udlagt områder, hvorpå der kan installeres 1 GW solceller, eller ca. det samme som 50 procent af Aarhus’ strømforbrug i 2030. Problemet er bare, at planerne lige nu er på pause. Ikke, fordi vi ikke har brug for dem i den grønne omstilling, men fordi de private udviklere har svært ved at få business case’n til at hænge sammen ud fra de kriterier, aktionærerne forventer.
Et vindmøllelaug består derimod af mennesker, som kan godt acceptere, at en investering i grøn energi ikke længere er en guldrandet forretning. Det er en investering i nødvendig grøn omstilling. De fire vindmøller foreslået af Aarhus Vindmøllelaug vil blive ejet af borgere og virksomheder i Aarhus og dermed ikke af internationale selskaber. Det sikrer lokalt ejerskab, som skaber opbakning, sikrer medbestemmelse og forankrer det fælles ansvar. Det er bæredygtig energi, vi selv ejer.
Vindmøller er blandt de mest effektive grønne energikilder i Danmark, fordi det blæser meget her, men især fordi det blæser meget om vinteren, når vi har størst behov for strøm til lys og opvarmning.
Derudover sikrer lokal produktion af strøm en reduceret afhængighed af strøm fra andre kommuner og fossile eller biomassebrændsler, som kræver import fra slyngelstater.
Et decentraliseret og sektorkoblet energisystem er billigere og mere robust. Landvindmøller er, per produceret kilowattime, den billigste strøm, vi kan producere i Norden.
Derudover sikrer lokale vindmøller, at samfundsudgiften til transport af strøm mindskes. Mange decentrale kraftværker skaber større stabilitet end få store enheder – både i forhold til cyberangreb, men også “bare” for at mindske flaskehalse og generelt stabilisere forsyningsselskabernes drift af nettet.
Sidst, men ikke mindst, vil sammenkobling med varmepumper i fjernvarmen tredoble effektiviteten, da varmepumper kan omdanne elektricitet til varme tre gange så effektivt som blot at brænde importerede træpiller af.
Vindmøller, vi selv ejer, viser, at vi tager ansvar, og det skaber mental trivsel. Den seneste forskning fra Aarhus Universitet viser, at tre ud af fire danskere ønsker mere vedvarende energi i deres kommune, men danskerne mener også, at nye VE-anlæg ikke må “gå ud over de svageste”. Borgerejede vindmøller på Aarhus Havn leverer derfor på flere parametre.
Når vi tager ansvar for klimahandling lokalt, øger vi både fællesskabsfølelse og trivsel – en mangelvare, siden vi vandt EM i 1992. Og placeringen på industrihavnen i Aarhus vil have en afstand til nærmeste nabo på mindst 1,5 km – så støj (hverken hørbar eller lavfrekvent) er altså ikke et problem.
Vindmøller, vi selv ejer, er en integral del af kommunens klimaplan. Fire borgerejede vindmøller på Aarhus Havn er et nødvendigt skridt for at nå kommunens klimamål. De kombinerer CO2-reduktion, lokal energiproduktion, borgerinddragelse, økonomisk ansvarlighed og energisikkerhed.
At investere i lokale vindmøller er ikke blot det eneste moralsk forsvarlige – det er konkret, målbar klimahandling, der gør en forskel for Aarhus og kommende generationer.
