|

Borgerejede vindmøller – ja tak

AfPeter

Fire borgerejede vindmøller på Aarhus Havn kan producere nok strøm til 6% af kommunens behov og reducere CO2-aftrykket med titusindvis tons per år.

Hvorfor skal vi sætte vindmøller op i Aarhus Kommune?

  1. For at nå vores mål i Aarhus Klimaplan mangler vi vedvarende energi (VE), specifikt mangler vi 10 vindmøller
  2. På den korte bane (2026-2030): Fire borgerejede vindmøller på havnen
  3. På den lange bane (2030+): Øgede ambitioner for VE i kommunen

Vindmøller på havnen i Aarhus leverer på mange gode punkter:

Indholdsfortegnelse

Det er grønt – titusindvis tons CO2 sparet per år

Vindmøller er i dag noget af det mest effektive produktion af grøn strøm der findes. Vindmøller i Danmark producerer langt det meste af den energi de leverer om vinteren, når vi har mest brug for strømmen. Solceller er billigere men kræver meget plads, og producerer ikke så ofte om vinteren, pga. solens vinkel i Danmark, som ligger højt mod nord.

Hvor grønt det bliver, afhænger af øjnene, der regner:

  • I den lave ende kan man beregne at vindmøllerne mindst reducerer verdens CO2-udledning med 11.000 tons om året, regnet ud fra at de fire vindmøller tilsammen genererer ca. 100 GWh (100.000.000 kWh) om året, og så ganget med hvor “sort” strømmen er i stikkontakten i Europa i 2030.
    • Hvis vi konservativt regner med at vi kan levere strøm til ca. 25.000 husstande, kan vi altså spare 0,44 tons per husstand om året. De 25.000 (eller 50.000 borgere) kommer fra Eurostat, og forbruget i 2023, som for en dansker lå på ca. 1,6 MWh, og der bor (igen iflg. Eurostat) ca. 2 danskere per husstand, dvs. ca. 3,2 MWh i 2023, hvilket nok vil stige til knap 4 MWh i løbet af de næste år, med elbilernes indtog.
      • Hvis vi i stedet aggressivt antager en flad forbrugsudvikling (dvs. ingen stigning) ville de fire vindmøller i 2023 kunne have dækket 31.000 husstande, eller 62.000 aarhusianere. Læs mere om EU husstande her.
  • Hvis man regner med at vindmøllerne erstatter biomasse, er det 23.000 tons (ca. 230 g CO2/kWh) – hvilket præcis er hvad vi gør i Aarhus
    • … her kan vi i stedet spare 0,92 tons per husstand om året
    • … hvis vi regner med at biomasseværkerne i Danmark vil køre ca. 20% af tiden i 2030, for at dække, når sol og vind mangler, så er det 1/5 af de 230: 46 g/kWh, dvs. 4.600 tons om året, eller 0,184 tons per husstand om året. Og så må man spørge sig selv. Hvis vi antager de 20% er rigtigt – er der så en business case for et atomkraftværk? 🙂
  • Og hvis man i stedet satte vindmøllerne op i Polen, hvor de stadig brænder kul af, kunne man regne med 86.000 tons CO2, fordi det er hvad et kulkraftværk ca. forbrænder per kWh…. (ca. 864 g CO2/kWh)
    • … her kunne vindmøllerne, hvis opsat i Polen, spare 3,44 tons per husstand om året (antaget 4 MWh per husstand)…

Med lokale vindmøller tager vi selv ansvar. Det samlede elbehov i Aarhus kommer i dag fra 160.000 husstande, dvs. behovet vil kunne dækkes af 160 MW vindmøller (dvs. 27 moderne 6 MW vindmøller). Der når vi ikke op med de 24 MW på havnen, men med flere vindmøller og solceller i kommunen mindsker vi afhængigheden af import fra nabokommuner og dermed bibringer vi til Aarhus’ klimamål.

Og tallene nævnt ovenfor er “om året”, dvs. man skal gange med 30 for at finde tallet for vindmøllernes levetid (30 år). Der må man selvfølgelig også forvente, at jo grønnere vores stikkontakter bliver, desto lavere bliver det årlige tal, man bør gange på.

Det er borgerejet – og danskerne vil gerne være med

Ifølge seneste forskning fra bl.a. Aarhus Universitet vil 3 ud af 4 danskere gerne se mere vedvarende energi i deres kommune. Det må bare ikke gå ud over de svageste. Det synes jeg grundlæggende lyder som om at den brede befolkning i Danmark forstår udfordringen – men selvfølgelig ikke ønsker at den grønne omstilling “vender den tunge ende nedad”, hvilket jeg fuldt forstår.

Aarhus Vindmøllelaugs forslag er at vindmøllerne skal ejes af borgere og virksomheder i Aarhus kommune. Dermed forankres støtten lokalt. Det synes jeg er en rigtig god idé. Borgerne i og virksomhederne i Aarhus kan dermed selv bestemme, hvad de vil bruge strømmen til, i modsætning til de store havvindmølleparker, der ejes af internationale virksomheder.

Hvis du vil være medejer, så læs mere på aavml.dk.

Ansvar i kommunen øger trivslen

Trivsel bruges i øjeblikket især om unge piger og drenge, der er overeksponerede for sociale medier. Men trivsel er også noget så simpelt som at føle at man tager ansvar for sit eget og andres liv. Det er få steder i Aarhus Kommune, hvor du kan tage klimaansvar der virkelig batter. Som nævnt ovenfor batter fire vindmøller med titusindvis tons CO2 som vi kan undlade at udlede (udledning der opstår, når vi importerer strømmen fra nabokommuner). Forskningen viser, at når du føler at du tager ansvar, så øges trivslen. Medejerskab er ikke kun en god idé for at minimere fossile brændslers påvirkning på klimaet – det giver også ro i sindet at være med.

Og så synes jeg faktisk ikke længere vi “bare” skal bede Ringkøbing Kommune om at sætte alle vindmøllerne op til os byboere, og så trække dyre kabler henover Jylland. Vindmøller tæt på forbruget er ansvarligt, som jeg kommer ind på senere.

Lokale vindmøller øger selvforsyning, energiuafhængighed og energisikkerhed

Onde tunger vil vide, at vinden ikke blæser HELE tiden, og det er selvfølgelig rigtigt. Men i Danmark blæser det rigtig godt om vinteren, hvor vi har særligt brug for strøm og varme, og her fungerer vindmøllerne rigtig godt. Om sommeren skal vi finde gode løsninger til at støtte solcellerne om natten og vindmøllerne på de vindstille dage, hvilket jeg har skrevet mere om her. Når vi installerer 4 moderne vindmøller til elektricitet, kan vi i 2030 øge vores selvforsyning med godt 6% i 2025 og 4% i 2030 (tallet falder, fordi kommunens elforbrug stiger). Hvis tilslutter vindmøllerne til fjernvarmen, kan vi, via varmepumper, faktisk øge vores selvforsyning af fjernvarme – via strøm fra vindmøllerne – med over 9% i 2030! Det er altså ikke symbolske mængder strøm og varme, vi snakker om.

Hvis vi kan lære noget fra Ruslands invasion af Ukraine i 2022 var det, at Europa er alt for afhængige af russisk gas. Allerede i efteråret 2021 begyndte Putin at skrue op for prisen, hvilket kan ses i markedspriserne fra dengang. Når vi øger andelen af den energi vi selv producerer, gør vi Putins magt over Europa mindre. Vindmøller, solceller og batterier er en kritisk vigtig komponent i den kamp.

Og, som vi har set med droner over danske lufthavne, er udfordringerne rykket tættere på. I den nuværende verden, hvor energisikkerhed og cybersikkerhed bliver mere og mere vigtigt, vil lokal produktion af grøn strøm have en selvstændig værdi. Fire vindmøller på havnen vil altså kunne hjælpe med at producere strøm i kommunen, selv hvis den kritiske energiinfrastruktur omkring os angribes.

Vindmøller tæt på forbruget sænker samfundsomkostningerne

Der er en anden helt selvstændig værdig i at strømmen produceres lokalt. Hvis vi for eksempel beslutter os for (som de gør i Esbjerg) at slutte vindmøllerne til lokale varmepumper på havnen, kan man mangedoble effektiviteten, pga. virkningsgraden af at bruge vand fra havnen og udnytte den “varme” der er selv i koldt vand.

Det almindelig kendt fysik, at når man trækker kabler over eks. 100 km afstand så har man et strømvarmetab på over 7% ifølge IEA. Det er altså 7% af den genererede energi der “bare” ryger op til fuglene. Derfor skal vi i videst mulig udstrækning producere strøm tæt på forbruget.

Det er ikke “symbolpolitik” – strøm til 50.000 aarhusianere

Fire 6 MW vindmøller på samlet 24 MW kan producere nok strøm til ca. 25.000 husstande. Der bor gennemsnitligt i Danmark ca. to mennesker i hver husstand, så det er altså over 50.000 aarhusianere der kan få strøm fra lokale vindmøller.

Modsat hvad borgerlige politikere hævder, er det altså ikke symbolpolitik, at ville tage ansvar for vores børns fremtid på havnen i Aarhus. Læs mere på aavml.dk

Landvindmøller i Danmark leverer meget billig strøm

En moderne landvindmølle er noget af det billigste strøm man kan producere, især på den nordlige halvkugle, hvor solen er en sjælden gæst, men vi har masser af vind. Solceller kræver mere plads end vindmøller, og det er, i skrivende stund, vinter 2024/2025 tvivlsomt, om alle kommunens planer med solceller rent faktisk bliver til noget.

Figur 8: Levelized cost of electricity - Fraunhofer, July 2024
Figur 1: Levelized cost of electricity – Fraunhofer, July 2024
Kilde: https://www.ise.fraunhofer.de/en/publications/studies/cost-of-electricity.html

Som det ses af ovenstående graf ligger solceller i stedet for sprøjtede marker (PV utility scale) absolut billigst per kWh, mens landvindmøller (wind onshore) ligger lige over. Men både solceller og vindmøller ligger klart under alternativerne.

Atomkraft er i grafen “gammeldags” atomkraft.

Hvad med atomkraft, solceller og havvind, skal vi ikke bare have det i stedet?

Angående atomkraft

Vindmøllemodstandere fremfører ofte argumentet at “atomkraft er klar og vinden blæser ikke hele tiden”… tjo, den moderne atomkraft, der ikke kan nedsmelte er måske klar i 2035, ifølge Saltfoss, og måske bliver det ikke megadyrt. Men der er mange måske’er. Så hvad skal vi gøre i mellemtiden – vente og håbe? Eller tage klimahandling. Jeg stemmer for klimahandling nu – på industrihavnen i Aarhus.

Læs mere her om hvad “gammeldags” og “moderne” atomkraft er, og hvorfor atomkraft ikke giver mening i Aarhus.

Angående solceller

Solceller og batterier er en meget billig løsning, så det mener jeg alle områder i verden, hvor vi har brug for billig energi – og vi har pladsen – investere i. Men solceller kræver plads. Som man kan læse her, kræver solceller ca. 1 hektar for 0,6 MW effekt. Til sammenligning kan vi sætte to 6 MW vindmøller op på samme plads – og man kan benytte arealerne imellem vindmøllerne.

Hvis vi så ser på den energi som 1 hektar solceller kan levere på et år er det 0,6 MW x 8766 timer i året x en kapacitetsfaktor på 20% = 1.052 MWh

Hvis vi i stedet skulle se på hvad to 6 MW vindmøller kan producere, er det 12 MW x 8766 timer i året x en kapacitetsfaktor på 48% = 50.492 MWh

Eller ca. 18 x mere energi på et år… Og vindmøllerne leverer mest energi i vinterhalvåret, hvor vi har MEST brug for energien, bl.a. til varmepumper i fjernvarmen.

Når man hører politikere sige at vi “bare kan nøjes med solceller på kommunens tage”, så er der plads til ca. 71.000 kvm på 8% af kommunens tage, det er 7,1 hektar, eller svarende til 7.469 MWh (hvis vi regner som ovenfor).

4 moderne vindmøller på havnen vil til sammenligning producere ca. 100.984 MWh. Eller ca. 18 gange mere energi end hvad vi kan få på kommunens tage.

Jeg har ikke set en øvelse lavet for Danmark, men i 2023 lavede modstandere af solceller i det åbne land i England en undersøgelse, som viste, at man kunne nå omkring halvdelen af Englands mål om solceller ved at placere dem på hustage. Så jeg er da 100% med på at vi skal have solceller på alle hustagene. Men selv dér har vi lang vej igen. Vi skal til at vænne os til at elektrificeringen – som er en nødvendig vej mod en grønnere fremtid – vil kræve at der står solceller og vindmøller i det åbne land.

Angående havvind

Havvind har den fordel, at man har masser af plads på havet, så vi kan få sat mange vindmøller op. Vinden er også bedre, så man kan sætte nogle endnu større vindmøller op. Til gengæld skal vi – hvis vi vil have strømmen til Aarhus – trække nogle meget lange og dyre kabler. Ifølge Aarhus egne tal (s. 8 under indsats E3) er det ca. 100 mio dyrere om året, at trække kabler henover den jyske hede:

“Med fokus på en omkostningseffektiv grøn omstilling arbejdes der mod at fremme sol og vind på land, da landanlæg vil reducere elproduktionsomkostningerne med ca. 100 mio. kr. pr. år sammenlignet med havvind. “

Noget af den beregning kommer simpelthen fra, at når man trækker et kabel på eks. 100 km vil man tabe ca. 5% af strømmen i varme til omgivelserne. Det undgår vi, når vi bygger lokalt.

Jeg arbejder med havvindmøller til dagligt, og forhandler med store virksomheder om rentabiliteten. Forstå mig ret, havvindmøller er en RIGTIG god idé til at få meget strøm til de egne, der har gode forhold. Men vi får brug for mere strøm i fremtiden, og fremtidens danske havvind kunne meget vel tænkes at blive trukket til datacentre, power-to-X anlæg – eller simpelthen bare til Tyskland…

Så hvis vi vil være mere selvforsynende i Aarhus, er lokale vindmøller en RIGTIG god idé.

Støjer vindmøller?

Først og fremmest: Støj opfattes meget individuelt. Nogle mennesker er meget følsomme overfor selv den mindste støj. Jeg har skrevet mere om både støj, og andre opfattelser af dårligdomme her.

Alle, der har boet op ad en motorvej ved, hvor træls støj kan være. I nedenstående forsøger jeg ikke at beskrive at støj ikke er et problem – jeg forklarer dog, at vi i Danmark – lovgivningsmæssigt – er særdeles opmærksomme på støj, og vi har – som et af få lande i verden – regler for lavfrekvent støj.

Det er også væsentligt at nævne at vi i Danmark har gamle vindmøller stående, som blev opført før de nuværende støjregler (især var det godt, at vi fik regler om lavfrekvent støj, i 2012) – og hvis man bor tæt på disse, forstår jeg udmærket, at man kan være generet af støj. Men moderne vindmøller skal overholde strenge støjkrav.

Det bliver noget teknisk i det følgende, men i Danmark har vi regler for hvor meget vindmøller må støje, bestemt ved lov:

  • Regler om almindelig støj (målt ved 1/3-oktavbåndene 20 hz-10.000 hz) er opdateret så sent som Januar 2026 med Vejledning 84. Det gældende støjniveau er fastsat til at må være max 37 dB i boligområder når vinden blæser let (6 m/s). I Aarhus når vindhastigheden ofte op på 8 m/s, og her er grænsen 39 dB. Til sammenligning er støjniveauet på et bibliotek ca. 40 dB.
    • Dette støjniveau sikres iflg. loven ved at man ikke må stille vindmøller op tættere på en nabo end fire gange totalhøjden. Dvs., for en 150 meter høj vindmølle skal man altså efter 600 meters afstand ikke kunne skelne vindmøllen fra baggrundsstøjniveauet på de 37-39 dB, som nævnt ovenfor.
  • Regler om lavfrekvent støj (målt ved 1/3-oktavbåndene 10-160 hz) er bestemt ved lov 2012 (som nævnt BEK1284, 15. dec. 2011), og fastsættes til max 20 dB i beboelsesrum.
    • Regler om “infralyd”, dvs. støj med en frekvens under lavfrekvent støj, citeres også af modstandere, som et oplevet problem. Jeg kan simpelthen ikke finde nogen fagfællebedømt forskning, der viser, at infralyd skulle være et reelt problem, og det kan miljøstyrelsen heller ikke. I den henseende var der i 2021 åbenbart en sag i fynske medier, som refererede til infralyd i Tyskland, som er de-bunked her.
    • For så vidt angår spørgsmål om hvorfor man ofte beregner, i stedet for måler, støjen hos naboer, er det også belyst her, her, og her– at der ikke er systematiske forskelle mellem beregning og måling, men at måling er ekstremt svært pga. lokale baggrundsstøjforhold. Målinger foretages oftest ift. ISO9613-2, men andre valideredemodeller benyttes også, eks. WindSTAR og Nord2000.
  • Hvis du er nabo til en vindmølle og du er generet af støj, kan du klage over støjen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Hvis du får medhold i klagen, og støjen ikke kan minimeres, skal vindmøllen tages ned. Derfor er vindmølleproducenterne meget opmærksomme på, at deres produkter overholder støjreglerne.
  • Det medfører altså, at gamle vindmøller er godkendt efter gamle bekendtgørelser. Nye vindmøller støjer derfor mindre end gamle vindmøller, da reglerne om støj er blevet skærpet over årene.

Seneste indlæg